Marianne Krumbach / 25.000

Præmieringer / Kunsthåndværk og Design

Photo: Dorte Skov

For værket 7 træer

Udvalgets begrundelse:
Udvalget for Kunsthåndværk og Design har valgt at præmiere keramikeren Marianne Krumbach for hendes figurgruppe ”7 træer” der er udstillet på Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2011 på Koldinghus Museum. Udvalget er imponeret over i hvor høj grad Krumbach formår at drive et tilsyneladende naivt og aftenskolekeramisk formsprog frem mod en udtryksstyrke af en helt egen art.

Den næsten uskyldige fremtoning åbner for vores velvilje og sikrer kunstneren adgang til at røre os, hvor vi mindst venter det. Samtidig appellerer Krumbachs ”7 træer” til beskuerens analytiske nysgerrighed - der er noget nærmest stringent over den måde, hun varierer træerne på i sin finurlige skov og hun svinger poetisk mellem det klart naturalistiske og det næsten abstrakte.

Gruppen af træer og trælignende figurationer er glaseret i farver, der på humoristisk vis peger på den ikke alt for smagfulde keramik, der kunne købes i halvfjerdsernes brugskunstbutikker – men også denne ironiske reference formår Krumbach at fusionere med stor autoritet.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)