Mads Kjærsgaard Johansen / 25.000

Præmieringer / Kunsthåndværk og Design

Udvalgets begrundelse:

Detaljeløsninger til møbelindustrien

Udvalget for Kunsthåndværk og Design ønsker at præmiere Mads Kjærsgaard Johansen for hans 1:1 eksperimenter med detaljeløsninger til møbelindustrien. Udvalget er imponeret over hans muntre, nysgerrige omgang med såvel materialer som teknikker.

Johansens forsøg med formspænding af fineremner åbner for nye æstetiske muligheder i møbelproduktionen, og hans patenterede metode til at formgive træ er ikke bare teknisk revolutionerende og energibesparende, men medfører også smukke samlinger. Eksperimenterne med metalrør er præget af en særegen blanding af logisk stringens og "ole-opfinder"-indfald.

Mads Kjærsgaard Johansen er, trods sin unge alder, unik i dansk møbelkunst med sin værkstedsbaserede tilgang og særlige opmærksomhed på detaljen, og man kan kun håbe, at producenter i industrien vil kende deres besøgelsestid og involvere ham i udvikling af fremtidige produkter.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)