Bureau Detours / 50.000

Præmiering / Kunsthåndværk og Design

Foto: Tobias Nørgaard Petersen

Udvalgets begrundelse:

Dennis Design Center

 

Udvalget for Kunsthåndværk og Design har valgt at præmiere Bureau Detours for projektet Dennis Design Center.


I en verden, hvor designbegrebet bliver mere og mere diffust, og hvor designere ikke blot bliver uddannet på designskoler, men også på businessskoler og universiteter – i dén verden var det svært velgørende at finde Dennis Design Center på Prags Boulevard på Amager i København under Metropolisfestivalen.


Bureau Detours genåbner designtænkningen og opererer med en designforestilling som vedkender sig sine rødder og sin historisk tætte forbindelse til både kunsthåndværk og billedkunst. Med Dennis Design Center blev design for en stund både folkeligt og brugerinddragende: Fantastiske medbyggede cykler i dobbelthøjde. Det blev researchbaseret og vedkommende: Barbequecykler til bybørn uden baghaver… og tilmed bæredygtigt: Lokal produktion af gynger til placering rundt om i byen, og af diamanter, hytter, halvtage, salgsboder og meget andet på ”Træuniversitetet”, – det meste bygget af genbrugsmaterialer. Boardshoppen foran det ”rigtige” designcenter på H.C. Andersens Boulevard var mildt sagt mindeværdig!

Bureau Detours har med andre ord både greb og begreb om design, og leverede med Dennis Design Center, udover det folkelige og decideret fornøjelige, et tankevækkende spark i r**** til dansk design.
Byrummet bliver aldrig det samme igen.

Så kære Dennis: Vi vil meget, meget gerne se mere!

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)