Lea Porsager / 50.000

Præmiering / billedkunst

For udstillingen Celestial Body – Disrupted Nerve Fluid and Crossed Shock Waves på Henningsen Contemporary.

Udvalgets begrundelse:
I Lea Porsagers udstilling Celestial Body – Disrupted Nerve Fluid and Crossed Shock Waves på Henningsen Contemporary bliver der lagt an til en forløsende manøvre. Nogle satelitoptagelser af solens magnetiske felt bliver sendt som en pakke til Lea (måske?) og gemt under sengen. Den er en af de to tekster angivet ved en cirkel med en trekant indskrevet. I teksterne bliver der som følge af pakkens relation til solen antydet nogle muligheder for overskridelse af jeget og det menneskelige. Der bliver lige præcis antydet et Værk, der er urørt af det menneskelige. Det vil den cirkel med indskrevet trekant bare ikke. Den afviser at medvirke. I rummet manifesterer processen sig som to massive metalstænger, der gennemskærer rummet i et kryds i hovedhøjde. De enten truer med at presse rummet fra hinanden eller holder det sammen. Vi er nærmere hovedpine end forløsning. Den frustrerede ambition og dens massive manifestation er svimlende.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)