Asbjørn Skou / 75.000

Præmiering / billedkunst

For udstillingen Impossible Society på Vejle Kunstmuseum.

Udvalgets begrundelse:
Statens Kunstfonds Indkøbs- og Legatudvalg har valgt at præmiere Armsrocks udstilling på Vejle Kunstmuseum for udstillingens overbevisende disponering af betydning og rum. Udstillingen består dels af store grafiske tegninger, dels af museale objekter i skulpturelle sammensætninger. Med disse elementer afsøger udstillingen, hvordan historiske betydninger og kulturelle konstruktioner til stadighed er en del af vores samfund, og hvordan disse kulturelle konstruktioner altid er til forhandling. En forhandling, ikke mindst kunsten selv er en del af. Et forhold, som 90èrnes institutionelle kritik inden for billedkunsten skærpede til det yderste, men som Armsrock tilføjer en ny æstetisk dimension ved at koble kritikken til Street Artens subversive betydninger. Street Art hører til i gadens rum, men Armsrock har med overbevisning vist, at dens betydninger også kan benyttes inden i det hjerte, som museet udgør i kunstinstitutionen. Udstillingen viser, at kunsten som kritik og refleksion også kan have overbevisende æstetiske kvaliteter, der således netop er med til at overskride og reflektere de formelle rammer. Statens Kunstfond præmierer Armsrock for udstillingen Impossible Society med 75.000 kr.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)