Butik for Borddækning / 50.000

Præmieringer / Kunsthåndværk og design

Butik for Borddækning

Udvalgets begrundelse:

Dynamisk tysthed på bordets scene

Udvalget for Kunsthåndværk og Design har valgt at præmiere Butik for Borddækning.

Butik for borddækning har i efterhånden mange år levet sin stille eksistens i Møntergade 6 i København. Det er et kollektiv af kunsthåndværkere og designere, der driver den lille butik. Medlemmerne er for tiden Kirstine Kejser Jenbo, Pia Baastrup, Tora Urup, Anne Fabricius Møller, Kathrine Kjeldsen Hansen, Ane-Katrine von Bülow og Metha Stuart Wallace. Alle fremragende udøvere i deres respektive fag. Og alle koncentreret om det helt elementære problem: Hvad er det, vi sætter på vores bord, når vi spiser? Altså skålene, tallerknerne, servietterne, dugene...

Som de selv siger, inviterer de ”til en fri fabuleren over anvendelsen af bordet som et kompositorisk rum”. Bordet som scene for fælleskab, mad og brugsgenstande er butikkens centrale fokus. Prisværdigt, at nogen beskæftiger sig kvalificeret med noget så basalt.

Designerne byder på produkter i træ, tekstil, keramik, beton og glas. Alt udvalgt og præsenteret med den allerstørste omhu. Meget ofte er værkerne, der jo først og fremmest skal tilgodese serveringssituationen, af et nytænkende og eksperimenterende udtryk.

Butikken sælger små håndlavede serier fra egne værksteder og enkelte industrielt fremstillede produktioner. Brugsgenstande af en kvalitet, man desværre alt for sjældent støder på.

Det fineste er dog næsten de altid meget flot gennemarbejdede udstillinger, man kan se på butikkens centralt placerede bordplade. Og her er det ikke kun medlemmerne der udstiller. Andre kvalificerede designere inviteres også indenfor.

Butik for Borddækning er et prisværdigt initiativ, der fortjener den allerstørste ros - og gerne lidt mere opmærksomhed.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)