Foersom og Hiort-Lorenzen / 25.000

Præmieringer / Kunsthåndværk og design

Fotograf: Petra Bindel

Udvalgets begrundelse

Musikalske forskydninger

Udvalget for Kunsthåndværk og Design har valgt at præmiere arkitekterne Foersom & Hiort-Lorenzen for stolen Nr. 100der blev udstillet på sammenslutningen SE´s udstilling Det Skulpturelle Møbel på Thorvaldsens Museum i København.

Alle kender det: en firbenet stol – ben og ryg der udgår fra et fast sæde – ryggen og sædet variationer af samme geometriske struktur… værsgo! Netop i dette uendeligt repeterede fænomen ligger også problemerne. For hvordan åbne tilskuerens øjne for konceptets latente musikalitet, hvordan formidle endnu en variation over et tema, der kunne forekomme at være udspillet for længst.Og hvorfor? Og så af træ… 

Men det er i de små forskydninger, hunden ligger begravet. Og poesien! Den lidt lave ryg fremmer fornemmelsen af sædets lidt lange længde, der igen hjælpes af facetteringen, der trækker både frem og tilbage i sædet – og af variationerne i tykkelsen. Den ene af de to udstillede stole, Oregonpine-variationen, benytter sig oven i købet af årestrukturen i træet til fremme af en blød geometrifornemmelse og afstedkommer en v-formet spejling af sædets to sammenlimede halvdele. Den er udvalgets favorit. Poesien opstår af den milde friktion mellem stolens forskellige elementer – og ikke mindst mellem den og vore vanemæssige forestillinger om netop denne type stol.

Stolen er også et udtryk for fremragende håndværk og derfor skal det nævnes, at det er møbelsnedkerlærlingene Nicklas Skov Jensen og Rasmus Haarby Drevald, der står for udførelsen.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)