Statens Kunstfond

Rejselegater – Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur

Rejselegater for skabende kunstnere inden for arkitektur tildelt af Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur.

Frister

Hvem kan søge?

Arkitekter og aktører med væsentlig tilknytning til den danske arkitekturscene kan søge.

Studerende på  Arkitektskolen Aarhus, Det Kgl. Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Københavns Universitet landskabsarkitektuddannelsen, Aalborg Universitet, Arkitektur og Design og Danmarks Tekniske Universitet, Bygningsdesign (bachelor, master, kandidat) eller tilsvarende uddannelser i udlandet kan ikke søge. Der ydes desuden ikke støtte til uddannelsesformål.

Normalt gives rejselegater som individuelle legater. Men hvis I er en mindre tegnestue på fx 2-3 personer, der ønsker at søge et fælles legat, skal der angives en kontaktperson i ansøgningsskemaet, og der skal anføres CVR-nr. Som bilag vedhæftes dels en samlet præsentation af tegnestuen (evt. link til hjemmeside) dels individuelle CV'er.

Hvis du arbejder inden for - eller på tværs af - flere kunstarter, læs mere her. Navne på ansøgere til Statens Kunstfond vil blive offentliggjort på Statens Kunstfonds hjemmeside, www.kunst.dk

Hvad er formålet med ordningen?

Statens Kunstfond skal virke til fremme af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet Rejselegater gives til arkitekter oa, som tilskud til transport og ophold i forbindelse med rejser.

Bemærk, at rejsen ikke må være påbegyndt før ansøgningsfristen.

Sådan vurderes din ansøgning

Det overordnede kriterium for tildelinger fra Statens Kunstfond er kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent.

Ved vurderingen af kunstnerisk kvalitet lægger udvalget vægt på ansøgninger, der understøtter og udfordrer arkitekturens og landskabsarkitekturens evne til at agere og påvirke menneskers adfærd med fokus på både årsag og virkning. Udvalget prioriterer i særlig grad ansøgninger, der diskuterer grænseflader i forbindelse med faglige dilemmaer, tværfaglighed og/eller skalaspring. Udvalget påskønner skarpe, enkle ansøgninger, der angriber en aktuel eller dagsordensættende problemstilling og ansøgninger, der er både nysgerrige, visionære og udviklende på fagets vegne. Høj arkitektonisk og æstetisk kvalitet anses som et grundlag for at opnå støtte.

Ved udvalgets prioritering af ansøgningerne vurderer udvalget først og fremmest den kunstneriske kvalitet. Da udvalgets midler imidlertid er begrænsede kan udvalget ikke imødekomme alle støtteværdige ansøgninger. Udvalget kan også vælge at tage hensyn til, hvor meget ansøgeren i øvrigt modtager eller har modtaget i støtte fra Statens Kunstfond. Dette skøn foretages for at sikre en nogenlunde rimelig fordeling af kunststøttemidlerne.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Det tager ca. 15 min. at udfylde det elektroniske ansøgningsskema, når du har alle oplysninger klar på forhånd. Det er en god idé at have bilaget, gerne et samlet dokument fx i Word eller PDF-format, klar til vedhæftning. Det vedhæftede bilag må maks. fylde 15 MB i alt. Filer og filmapper må ikke zip-komprimeres.

Bilaget skal indeholde følgende oplysninger:

  • En motiveret ansøgning med oplysninger om de seneste års kunstneriske arbejde og en kort beskrivelse af, hvad der søges til - max 2 A4 sider (fil format: word eller pdf)
  • Et kort CV - max 2 A4 sider (fil format: word eller pdf)
  • Dokumentation for dit kunstneriske arbejde. Du kan eventuelt angive link til sekundært billedmateriale på dit website. Det er dit ansvar, at linket og websitet virker, og at siden er opdateret med relevante billeder - max 5 A4 sider (fil formater: word, pdf eller jpg)
  • Et udfyldt budgetskema

Vælger du at sende fysisk bilagsmateriale til udvalget, bliver materialet behandlet som sekundært bilag. Fysisk indsendt materiale destrueres umiddelbart efter behandlingen af ansøgningen.

Vedhæftede bilag må maks. fylde 15 MB i alt. Materiale, der overskrider de nævnte grænser, vil ikke indgå i bedømmelsen af ansøgningen.

CPR- eller CVR-nummer

Du kan søge på enten CPR- eller CVR-nummer, hvis du har en tegnestue. Bemærk, at de angivne oplysninger om CPR-/CVR-nummer, du indtaster i ansøgningsskemaet, bliver brugt ved udbetalingen af støtten og indberetning til SKAT. Dette er ikke muligt at ændre efterfølgende, så beslut dig for om du ønsker støtten udbetalt til dit CPR- eller CVR-nummer, inden du udfylder ansøgningsskemaet.

Udbetaling

Vi udbetaler et evt. tilskud til den NemKonto, der er knyttet til dit CPR/CVR-nummer, som oplyst i ansøgningen. Undtagelse: Du kan få udbetalt dit tilskud til udenlandsk konto hvis du jf. SKATs definition er fraflyttet Danmark, se definitionen fra SKAT her.

Vi indberetter tilskuddet til SKAT. Der er ikke trukket skat af det udbetalte beløb. 

Udbetalingen sker inden for tre uger, efter at du har modtaget svarbrevet.

Hvordan søger samarbejdende kunstnere om støtte

Er I flere personer, der vil søge om et rejselegat, som I vil dele mellem jer, skal hvert medlem af gruppen sende en elektronisk ansøgning, hvor alle ansøgere bliver nævnt. Ansøgningerne må gerne have identiske bilag. Hver ansøger skal søge om sin egen andel af rejsen.

 Vær opmærksom på følgende:

  • Ansøgningsfristen er kl. 23.59
  • Ansøgningen skal indeholde samtlige påkrævede bilag ved fristen (max. 15 MB)
  • Undgå "Pages" og "Zip" filer
  • Det er ansøgers eget ansvar at sikre at ansøgningen er komplet
  • Det ses af vedhæftningen i kvitteringsmailen, hvilke bilag der er vedhæftet ansøgningen
  • Er din ansøgning ukomplet skal en ny og komplet indsendes inden fristens udløb
  • Senest indsendte ansøgning bliver forelagt udvalget
  • Der kan ikke eftersendes bilag til en ansøgning
  • Ansøgninger bliver forelagt udvalget som de foreligger ved fristens udløb.

Økonomi

Det ansøgte beløb afhængigt af rejsens destination og varighed. Du kan danne dig et indtryk af typiske beløbsstørrelser i listen Hvem har fået tilskud.

I budgetskemaet, som du skal udfylde og vedhæfte din ansøgning (se nedenfor), kan du se hvilke udgifter du kan søge om tilskud til. De angivne beløb i budgetskemaet er SKAT’s vejledende satser for skattefrie tilskud til dækning af udgifter til logi (205 kr. pr. dag) samt kost og småfornødenheder (477 kr. pr. dag).

 

 

Hvornår får du svar?

Du vil modtage et svar pr. mail med udvalgets beslutning senest tre måneder efter ansøgningsfristen.

Når du har indsendt ansøgningen

Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail.
Når ansøgningen er indsendt, kan der efterfølgende ikke ændres/rettes i eller indsendes materiale til ansøgningen. Du vil få besked om udvalgets afgørelse senest 3 måneder efter ansøgningsfristen. I løbet af denne periode bliver ansøgningerne klargjort til udvalg, udsendt, læst og behandlet. Hvis et eller flere medlemmer af udvalget har erklæret sig inhabile i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne, vil der blive gjort opmærksom på dette i brevet med afgørelsen, og Statens Kunstfonds bestyrelse vil blive orienteret om det. Svar på ansøgningen bliver udmeldt pr. mail, og tildelinger bliver offentliggjort samlet på www.kunst.dk.

Lovgrundlag

Afgørelser bliver truffet efter § 3, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, i lov om Statens Kunstfonds virksomhed (lov nr. 458 af 8. maj 2013).

Hvem vurderer din ansøgning?

Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur har i perioden 2014-2017 følgende sammensætning:
Arkitekt Kim Herforth Nielsen (formand)
Arkitekt Mette Ramsgaard Thomsen
Arkitekt Signe Kongebro
Arkitekt Søren Leth
Landskabsarkitekt Torben Schønherr

Ansøgningsskema som PDF?

Her på siden laves alle ansøgningerne elektronisk, men mange har glæde af at printe en PDF til at orientere sig i kravene, inden de når til udfyldelsen af den egentlige ansøgning. Men husk, at du ikke kan udfylde skemaet i hånden og aflevere det fysisk eller analogt.

Se ansøgningsskemaet i sin fulde længde (kan ikke udfyldes)

Hjælp med teknikken

Bruger du Firefox eller Chrome, og har du problemer med at signere din ansøgning eller afrapportering med din medarbejdersignatur med nøglefil, vil vi bede dig om at benytte Internet Explorer i stedet. Husk at opdatere Java, inden du går i gang med at udfylde skemaet. 
Du kan hente den seneste version af Java her


Se her for mere teknisk hjælp.

Kontakt

Bo Kolbye
bko@remove-this.slks.dk
33745542

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)