Statens Kunstfond

Publikumsudvikling

Publikumsudvikling inden for musikområdet

Frister

Hvem kan søge?

Koncertarrangører, spillesteder, professionelle orkestre og ensembler m.fl.

Følgende kan ikke søge

Genreorganisationer, basisensembler og regionale spillesteder, som modtager driftsstøtte af Statens Kunstfond, kan ikke søge til projekter, der vurderes til at ligge inden for deres kerneopgaver.

Landsdelsorkestre, DR, Det Kgl. Teater, Den Jyske Opera og Forsvarets musikkorps.

Navne på ansøgere til Statens Kunstfond vil blive offentliggjort på Statens Kunstfonds hjemmeside, www.kunst.dk.

Her kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis dit kunstneriske arbejde går på tværs af kunstarterne.

Hvad er formålet med ordningen?

Formålet med ordningen er at udvikle nytænkende projekter, som skaber nye koncertformer, herunder nye formidlingsformer, nye kunstneriske udtryk og nye rammer om publikums musikoplevelse. Endvidere er det puljens formål at støtte projekter, der rækker ud til nye publikumsbrugere.

Det kan fx ske gennem:

  • nyskabende programlægning, herunder nye musikværker, koncertformater og formidlingsmåder
  • kreativ anvendelse af digitale medier
  • samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner, foreninger m.v.
  • fokusgrupper
  • alternative koncertsteder
  • involvering af andre kunstarter

Sådan vurderes din ansøgning

Ved musikudvalgets prioritering af ansøgningerne vurderer udvalget først og fremmest den kunstneriske kvalitet. Udvalget lægger i sin vurdering af den kunstneriske kvalitet særligt vægt på:

  • formidling og udtryk
  • originalitet og nyskabelse
  • vision og ambition

Udvalget lægger desuden vægt på:

  • at projektet rummer mangfoldighedsperspektiver relateret til fx sammensætningen af publikumsgrupper, inddragelse af skoler og institutioner og brug af alternative koncertsteder.

Udvalget forbeholder sig retten til at imødekomme ansøgningen med et mindre beløb end ansøgt ud fra en vurdering af ansøgningen i forhold til det samlede felt af ansøgninger, de afsatte midler samt ønsket om at sikre en spredning af kunststøtten.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Vi anbefaler, at du orienterer dig i ansøgningsformularen og har de nødvendige oplysninger og dokumenter klar, før du går i gang.

Du skal beskrive dit projekt i nedenstående bilagsskabelon, som du skal vedhæfte på den sidste side i det elektroniske ansøgningsskema. Bilaget må højst fylde 15 MB i alt. Zip-filer må ikke indsendes.

Følgende bilag skal vedhæftes ansøgningen:

Følgende oplysninger skal indtastes i ansøgningsbilaget:

Beskrivelse af

  • Projektet
  • Budget

Eventuelt yderligere materiale vil ikke indgå i vurdering af ansøgningen.

Oplysninger om ansøgers eventuelle tidligere tilskud tre år tilbage vil indgå som grundlag for behandling af ansøgningen.

Økonomi

Udbetaling: Vi udbetaler et evt. tilskud til den NemKonto, der er knyttet til dit CPR/CVR-nummer.

Undtagelse: Du kan få udbetalt dit tilskud til en udenlandsk konto, hvis du jf. SKATs definition er fraflyttet Danmark, se definitionen her: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1977374.

Vi indberetter tilskuddet til SKAT. Der er ikke trukket skat af det udbetalte beløb. Tilskud til og med 100.000kr. udbetales så tæt som muligt på den startdato, der er angivet i ansøgningsskemaet. Hvis et tilskud er på over 100.000kr., og projektperioden er længere end 6 måneder, udbetales beløbet i rater.

Du kan danne dig et indtryk af typiske beløbsstørrelser i listen over tidligere tildelinger. Se tidligere tildelinger her.

Hvornår får du svar?

Du vil besked om udvalgets afgørelse medio juni. Fra du har indsendt ansøgningen, til du får svar, bliver ansøgningerne klargjort til udvalget, udsendt, læst og behandlet.

Når alle sager fra samme frist er klar, bliver resultatet udmeldt samlet på kunst.dk.

Når du har indsendt ansøgningen

Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail med en vedhæftet kopi af ansøgningen.

Lovgrundlag

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik kan yde støtte til professionel musikvirksomhed efter Lov om Statens Kunstfonds virksomhed og Bekendtgørelse af lov om musik.

Hvis du får tilsagn /tilladelse /dispensation skal du...

Der skal afrapporteres på alle projekt- og aktivitetstilskud. Læs mere om kravene til afrapportering her.

Hvis dit bevillingsbrev indeholder særlige bemærkninger om anvendelsen af tilskud, skal dette afspejles i afrapporteringen.

Hvem vurderer din ansøgning?

Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, der vurderer de indkomne ansøgninger.

Ansøgningsskema som PDF?

Her på siden laves alle ansøgningerne elektronisk, men mange har glæde af at printe en PDF til at orientere sig i kravene, inden de når til udfyldelsen af den egentlige ansøgning. Men husk, at du ikke kan udfylde skemaet i hånden og aflevere det fysisk eller analogt.

Hent ansøgningsskemaet som PDF

Hjælp med teknikken

Bruger du Firefox eller Chrome, og har du problemer med at signere din ansøgning eller afrapportering med din medarbejdersignatur med nøglefil, vil vi bede dig om at benytte Internet Explorer i stedet. Husk at opdatere Java, inden du går i gang med at udfylde skemaet. 
Du kan hente den seneste version af Java her


Se her for mere teknisk hjælp.

Kontakt

Connie Nielsen
con@remove-this.slks.dk
33 74 45 41

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)