Statens Kunstfond

Orientation Trip 2017

Grupperejse for kuratorer til USA og Cuba. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst udbyder to pladser på en researchrejse til USA (Houston, New Orleans, Miami) og Cuba for professionelle kuratorer eller billedkunstnere med kuratorisk praksis.

Frister

Hvem kan søge?

Professionelle kuratorer / billedkunstnere med kuratorisk praksis / museumsfolk med en væsentlig tilknytning til den danske kunstscene. Både kuratorer, der er tilknyttet institutioner og uafhængige kuratorer kan søge. Studerende kan ikke søge.

Hvad er formålet med ordningen?

Den hollandske pendant til Statens Kunstfond, Mondriaan Fund, arrangerer igen i år ”Orientation Trip” – en årlig to ugers grupperejse for kuratorer og kunstprofessionelle, til destinationer uden for den velkendte kunstverden.

Formålet med ”Orientation Trips” er at bidrage til en interkulturel dialog og at stimulere fremtidige udvekslingsprojekter og samarbejder mellem kunstprofessionelle, som arbejder med samtidskunst på tværs af grænser. Herunder også at skabe en frugtbar dialog og nye netværk rejsedeltagerne imellem.

Projektstøtteudvalget for Billedkunst har siden 2011 samarbejdet med Mondriaan Fund ved at støtte to danske kuratorers deltagelse på turen. Øvrige samarbejdspartnere er Flanders Arts Institute og det schweiziske kunstråd Pro Helvetia, som også inviterer deltagere hver især. Rejsegruppen er typisk på ca. 18-20 personer.

2017-turen går til USA (Houston, New Orleans, Miami) og Cuba og finder sted fra 30. oktober - 12. november 2016.  Det nærmere program er endnu under udarbejdelse. 

Turen er en grupperejse, hvor man rejser i en international gruppe med deltagere fra hhv. Holland, Belgien, Schweiz og Danmark. Alle deltagere arbejder professionelt med billedkunst og har kunstfaglig, kuratorisk baggrund. 

Turen har et gennemtilrettelagt og tætpakket program fra tidlig morgen til sen aften, og inkluderer besøg og møder på udvalgte institutioner, gallerier og museer og hertil møder med lokale kunstnere, kuratorer og forskere. Hertil indgår deltagelse i en række foredrag ofte i det obligatoriske program. 

Under turen skal alle rejsedeltagere desuden bidrage til en online blog, så interesserede både under og efter turen, kan følge gruppens indtryk af kunstscenen. 

Information om tidligere Orientation Trips kan findes via nedenstående links til tidligere års blogs:

2016: Iran og Armenien 2015: Chile og Colombia2014: Korea og Japan2013: Estland, Litauen, Polen, Slovakiet og Ungarn2012: Kina og Indonesien2011: Mali, Senegal og Marokko2010: Tyrkiet, Nigeria og Mali2009: Brasilien, Argentina og Peru

 

 

Sådan vurderes din ansøgning

Projektstøtteudvalget for Billedkunst vurderer din ansøgning ud fra følgende kriterier:

  • Du skal kunne dokumentere væsentlig erfaring med kuratering på professionelt niveau.
  • Du skal motivere, hvorfor deltagelse i turen har relevans for dit fremtidige kuratoriske virke.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Du skal vedhæfte følgende bilag til ansøgningsskemaet:

  • Motiveret ansøgning for deltagelse i Orientation Trip 2016 (maks. to sider).
  • CV hvoraf din kuratoriske erfaring fremgår

Økonomi

Projektstøtteudvalget for Billedkunst dækker flyrejser, hotelophold og andre faste udgifter til turen. Du får ikke udbetalt diæter, men mange måltider er inkluderet i turens program.

Du skal selv sørge for og betale vaccinationer, rejseforsikring og lignende.

Hvornår får du svar?

Du vil få besked om udvalgets afgørelse i uge 23 - dvs. mellem 5. og 9. juni 2017. 

Når du har indsendt ansøgningen

Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail.

Hvis du får tilsagn /tilladelse /dispensation skal du...

Hvis du får tilsagn om deltagelse på rejsen skal du efterfølgende indsende en evaluering til Projektstøtteudvalget for Billedkunst og dertil præsentere dine indtryk fra rejsen på et offentligt arrangement, der arrangeres af Slots- og Kulturstyrelsen.

Hvem vurderer din ansøgning?

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst.

Ansøgningsskema som PDF?

Her på siden laves alle ansøgningerne elektronisk, men mange har glæde af at printe en PDF til at orientere sig i kravene, inden de når til udfyldelsen af den egentlige ansøgning. Men husk, at du ikke kan udfylde skemaet i hånden og aflevere det fysisk eller analogt.

Hent ansøgningsskemaet som PDF

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)