Statens Kunstfond styrker scenekunsten fra Skagen over Fanø til Bornholm

Statens Kunstfond har uddelt 18,8 mio. kr. til projekter, som hver især byder på høj kvalitet. Projekterne kommer fra hele landet.

24. august 2016
Himherandit productions er blandt dem, der har fået tilskud. Billedet er fra forestillingen The WOMANhouse. Fotograf: Allan Høgholm Henriksen.

Ditte Maria Bjerg, formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, siger: ”Der har været ekstraordinært mange projekter fra hele landet af virkelig høj kvalitet. Det er glædeligt at se, og publikum har helt sikkert noget at glæde sig til. Der har været virkelig støtteværdige projekter fra Skagen og Aalborg over Fanø til Bornholm.”

På Fanø har Projektstøtteudvalget ydet støtte til et site-specifik projekt rettet mod børn, og på Bornholm har Undreværket (tidligere Aktivitetshuzed i Gudhjem) modtaget støtte til to projekter.

Udvalget har ved denne uddeling ligeledes valgt at støtte projekter, der  bevæger sig i krydsfeltet mellem flere kunstarter, f.eks. Teater Nordkrafts projekt med scenekunst og arkitektur i Aalborg, men også <s> </s>projekter hvor flere institutioner arbejder sammen om et kunstnerisk produkt og på den led co-producerer.

Kunstnerisk kvalitet er det vigtigste

Projektstøtteudvalget har fra og med fristen i januar 2016 besluttet, at ansøgere ikke længere skal angive, om der søges til projekter rettet mod voksne eller børn. Beslutningen udspringer fra et ønske hos udvalget om at kunne se på de mange projekter ud fra et samlet og overordnet kriterium om kunstnerisk kvalitet. Udvalget tilstræber dog stadig i sine uddelinger at støtte produktion og formidling af kunst over for børn og unge samt at balancere uddelingen mellem genrer.

”Det giver rigtig meget mening at se samlet på hele ansøgerfeltet på tværs af målgrupperne. Der er flere og flere teatre, der producerer forestillinger, som ikke retter sig direkte mod en specifik aldersgruppe. Vi er sikre på, at det er det bedste for kunsten at se på det samlede felt på én gang”, siger Ditte Maria Bjerg.

Om uddelingen

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har modtaget i alt 235 ansøgninger og uddelt 18,8 mio. kr. til 70 ansøgere.

Se liste over uddelingen her

Yderligere oplysninger

Udvalgssekretær Ann Berit Sourial, Slots- og Kulturstyrelsen, abs@remove-this.slks.dk ,tlf.: 33 74 45 85
Presserådgiver Sune Blicher, Slots- og Kulturstyrelsen, sub@remove-this.slks.dk, tlf.: 33 74 45 62

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)