3,3 mio. kr. til nyskabende og internationalt orienteret scenekunst

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst uddeler i denne uge 3,3 mio. kr. i arbejdslegater til danske scenekunstnere. Danseren og koreografen Mette Ingvartsen modtager et arbejdslegat på 250.000 kr. for sit stærke kunstneriske arbejde.

24. august 2016
Danseren og koreografen Mette Ingvartsen modtager et arbejdslegat som en særlig anerkendelse for sit stærke kunstneriske arbejde. Foto: Danny Williams.

Legatudvalget for Scenekunst, der tiltrådte den 1. januar 2016, har ved sin første uddeling valgt at fokusere på, at genrebegrebet i scenekunstmiljøet hele tiden bliver mere og mere smidigt, og at flere og flere scenekunstnere kan arbejde med forskellige dele af scenekunstfaget på et ekstremt højt niveau.  Kunstnerkollektiverne, som blandt andre Fix & Foxy og two-women-machine-show, har i særdeleshed markeret sig stærkt i årets ansøgningsfelt.

Maj-Britt Mathiesen, formand for Legatudvalget for Scenekunst, siger:
”Vi har valgt at støtte kunstnere, der arbejder internationalt, er nyskabende og har et udviklingsperspektiv. Kunstnere, som vover at gå nye veje og lader sig inspirere af andre, samtidig med at de er tro over for deres egen kunstneriske integritet.”

Udvalget finder, at blandt andet Mette Ingvartsen netop lever op til disse krav, og hun modtager derfor et stort arbejdslegat på 250.000 kr.

Maj-Britt Mathiesen uddyber: ”Mette Ingvartsen er en af Danmarks stjerner på den internationale scenekunsthimmel. Hendes særegne arbejde er i konstant bevægelse, undersøgende, modigt og nyskabende. Det valgte vi særligt at ære.”

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst uddeler i alt 54 arbejdslegater.

Se tildelingerne

Om Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst tildeler legater og stipendier til skabende kunstnere inden for scenekunstområdet. Støtten gives på baggrund af ansøgerens samlede kunstneriske virke.

Udvalget består af Maj-Britt Mathiesen (formand), Sverre Rødahl og Mette Rosleff.

Yderligere oplysninger

Leila Munk-Jensen, udvalgssekretær i Slots- og Kulturstyrelsen, lmj@slks.dk, tlf. +45 33 74 45 19
Sune Blicher, presserådgiver i Slots- og Kulturstyrelsen, sub@kulturstyrelsen.dk, tlf. +45 33 74 45 62

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)