To danskere er udvalgt til det internationale scenekunstnetværk ISPA

Statens Kunstfond har udvalgt to danskere til at være med i ISPA’s Regional Fellowship Program de næste tre år.

8.1.2015

Den danske teaterleder Jakob Højgaard Jørgensen og freelance producer Lene Bang Henningsen er blevet udvalgt til at deltage i ISPA’s internationale netværkskonferencer og særlige mentorprogrammer og uddannelse.

Lene Bang Henningsen er freelance producer og har i en årrække arbejdet nationalt såvel som internationalt som producent, manager og rådgiver inden for scenekunstmiljøet. Særligt på danseområdet.

Jakob Højgaard Jørensen er kunstnerisk leder af Teater Nordkraft og har været det siden 2010, hvor han kom fra et job på Teatret Møllen. Han er for nylig blevet udpeget til at sidde i bestyrelsen for Aarhus Teater af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst.

”Vi er meget glade for at kunne pege på to så kompetente personer til ISPA Fellowship-programmet. Det bliver spændende at følge, hvordan de to deltagere udvikler sig i takt med deltagelsen i netværket og dermed også bringer viden og kompetence med sig tilbage til gavn for hele det danske miljø. Det er et spændende program og især her op til det kommende ISPA møde i Malmø og København til maj 2015 er det glædeligt, at vi kan sikre en styrket dansk deltagelse i netværket”, siger Ditte Maria Bjerg, formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst.

Fakta om ISPA

ISPA (International Society for the Performing Arts) er et internationalt scenekunstnetværk, som mødes to gange årligt. En gang i New York, typisk i januar og en gang i et af medlemslandene. Til maj 2015 kommer ISPAs forårsmøde til at foregå i Malmø og København, og der vil her blive lejlighed for det danske scenekunst- og musikmiljø for at engagere sig i netværket.

Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg, der finansierer deltagelsen i programmet. ISPA står for den nærmere koordinering og tilrettelæggelse af programmet. Der er i år omkring 50 deltagere i Fellowship-programmet. Projektstøtteudvalget slog i november mulighed for deltagelse op på www.kunst.dk med ansøgningsfrist primo december.

Læs mere om programmet og deltagerne her.

Læs mere om ISPA her.

Siden er sidst opdateret: 24.8.2016

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)