Dansk scenekunst får et internationalt løft

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har netop uddelt midler til 15 festivaler og platforme i Danmark med internationalt indhold. Herudover har udvalget tildelt midler til internationale aktiviteter.

24. august 2016
Sofie Krog Teater er blandt de teatre, der har fået tilskud fra puljen til internationale aktiviteter. Teatret skal spille under International Puppetdays i Izmir i Tyrkiet (foto fra forestillingen The House: Jakob Eskildsen)

”I udvalget er vi meget tilfredse med at kunne give en række vigtige festivaler muligheden for at arbejde kontinuerligt med udviklingen af deres festivaler, ikke mindst i samspillet med andre festivaler og aktører i scenekunstmiljøet både i Danmark og internationalt”, udtaler Ditte Maria Bjerg, formand for Projektstøtteudvalget for Scenekunst.

Projektstøtteudvalget for Scenekunst havde til fristen den 2. november 2015 valgt for første gang at etablere en egentlig festivalpulje. Det skete i forlængelse af det fokusmøde med festivalområdet, som udvalget holdt i foråret. Her blev områdets udfordringer drøftet, herunder mulighederne for en styrket koordinering og samarbejde festivalerne imellem.

Projektstøtteudvalget har bl.a. ydet flerårige bevillinger til Passage Festivalen i Helsingør, dansefestivalen New Connections i Århus og udvalget har ligeledes valgt at understrege vigtigheden af CPH Stage med en flerårig bevilling.

Dansk scenekunst til Australien, Tyrkiet og Polen

Udvalget har desuden støttet en række internationale aktiviteter, som i den nærmeste fremtid vil sende dansk scenekunst ud til en række interessante og relevante steder i verden. F.eks. har udvalget støttet, at århusianske Teatret Gruppe 38 skal optræde i Sydney Opera House og at Sofie Krog Teater skal spille forestillinger i Izmir i Tyrkiet. Derudover har udvalget også prioriteret at støtte readings af dansk dramatik, f.eks. af Peter Asmussens dramatik i Polen.  For også at sikre at der kontinuerligt bringes inspirerende udenlandske forestillinger til Danmark støtter udvalget også udenlandske gæstespil. Ved denne tildeling er der bl.a. givet støtte til et norsk gæstespil på Thy Teater.

Puljen til festivaler og platforme
Udvalget har modtaget 29 ansøgninger til puljen festivaler og platforme med internationalt indhold i Danmark til fristen 2. november 2015. Samlet ansøgt beløb er 18.559.452 kr. Der er givet tilsagn for 7.275.000 kr. til 15 ansøgninger.
Se alle tildelinger her.

Puljen til Internationale aktiviteter

Udvalget har modtaget 105 ansøgninger til puljen Internationale aktiviteter modtaget til fristen 2. november 2015. Samlet ansøgt beløb er i alt 18.565.858 kr. Der er givet tilsagn for i alt 4.350.000 kr. til 63 ansøgninger.
Se alle tildelinger her.

Yderligere oplysninger

Ane Alsløv, specialkonsulent, Kulturstyrelsen, als@kulturstyrelsen.dk, tlf. 25 48 67 75

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)