Scenekunstnere fra 8 forestillinger præmieres for at have gjort noget ganske særligt for dansk scenekunst

Statens Kunstfond præmierer scenekunstnere bag otte forestillinger, der på hver sin måde har udstukket nye kunstneriske veje for udviklingen af dansk scenekunst. I alt er der uddelt 250.000 kr.

9.12.2014
Sofie Lebech præmieres med 25.000 kr. for sin performance lecture "Skrøbelige Liv". Foto: Søren Meisner.

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst har i år præmieret femten scenekunstnere. Se listen og læs uddrag fra udvalgets begrundelse her:

 

  • Performer Christian Gade Bjerrum præmieres med 25.000 kr. for forestillingen ”Far”. Begrundelse: ”I et multimedialt univers inviterer dette unge talent ind til et endog meget tæt favntag med liv, død og yoga!”
  • Performer Sofie Volquartz Lebech præmieres med 25.000 kr. for sin performance lecture ”Skrøbelige Liv”. Begrundelse: ”Lebech formår med en dogmatisk enkelthed at give en varieret, eksklusiv og rørende oplevelse, der sætter livet i perspektiv.”
  • Dramatiker Ursula Andkjær Olsen, instruktør Charlotte Munksø, scenograf Jonas Fly Filbert og lysdesigner Sonja Lea præmieres hver med 20.000 kr. for forestillingen ”Den bedste af alle verdener” af Riddersalen. Begrundelse: ”I den bedste af alle verdener går tekst, rum, krop og lys op i en højere enhed og viser på bedste vis, hvad scenekunsten kan, når stærke og selvstændige kunstneriske kræfter forenes.”
  • Instruktør Rhea Leman præmieres med 20.000 kr. for forestillingen ”Historien Bag Muren” af Glad Teater. Begundelse: ”(…) en poetisk forestilling, der ukunstlet leger med friktionen mellem virkelighed og fiktion.”
  • Performer Marie-Louise Stentebjerg og performer Ida-Elisabeth Larsen, der tilsammen udgør Two-women-machine-show, præmieres hver med 15.000 kr. for forestillingen “My body is a barrel of gunpowder”. Begrundelse: ”(…) en hypnotisk dragende performance, der med konsekvens og integritet angriber sit publikum.”
  • Koreograf Pernille Garde og lysdesigner Michael Breiner præmieres hver med 15.000 kr. for forestillingen ”Lost Memories”. Begrundelse: ”(…)et vedkommende værk med et varieret trinsprog, musikalsk originalitet og optimal udnyttelse af de medvirkende dansere og performere, som imponerer og inspirerer.”
  • Procesleder og instruktør Sarah John, instruktør Mette Aakjær og visuel kunstner Sigrid Astrup præmieres hver med 10.000 kr. for den interaktive performance ”Phoenix” af Wunderland. Begrundelse: ”(…)en interaktiv vandringsforestilling, der inviterer publikum ind i deres eget eventyr, hvor grænser må overskrides og modstand nedbrydes for at nå i mål.”
  • Performer Andreas Constantinou præmieres med 10.000 kr. for forestillingen ”Redoing Gender” af Himherandit. Begrundelse: ”I et intimt, nøgent og fascinerende univers kommer queer og maskulin identitet under kærlig behandling.”

 

Se udvalgets fulde begrundelser her.

 

Om præmieringer

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst præmierer hvert år et antal værker, som de synes betyder noget ganske særligt for dansk scenekunst. Man kan ikke søge om præmiering. Udvalget vælger frit mellem de forestillinger, de har set i løbet af året.

 

Om udvalget

Medlemmerne af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst i perioden 2014-15 er: Scenograf Louise Beck (formand), Koreograf, danser og skuespiller Jacob Stage og dramatiker Vivian Nielsen. Statens Kunstfonds Legatudvalg for Scenekunst tildeler arbejdslegater og -stipendier til skabende kunstnere inden for scenekunstområdet. Den næste ansøgningsfrist er den 2. februar 2015.

 

Yderligere oplysninger

Sarah Garde, udvalgssekretær, sar@remove-this.kulturstyrelsen.dk, tlf. 33 74 51 90

Marie Sæhl, pressemedarbejder, mrs@remove-this.kulturstyrelsen.dk tlf.: 33 74 45 66

Siden er sidst opdateret: 24.8.2016

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)