ISPA i Malmö og København

VISIONS FOR THE FUTURE – BUILDING BRIDGES

International Society for the Performing Arts, ISPA, holder stor international konference i Malmö og København 27.- 30. maj 2015.

Konferencen vil under det overordnede tema – ’Visions for the Future, Building Bridges’ beskæftige sig med tre udvalgte temaer:

·         Digitalisering
·         Kunst og kultur for børn og unge
·         Leadership/institutions

Danske aktører inden for musik og scenekunst har nu chancen for at stifte bekendtskab med ISPA her i vores egen region.

ISPA er et internationalt netværk for arrangører, ledere, direktører og managers inden for scenekunst og musik. Der afholdes to årlige konferencer. Den ene konference er altid i New York i januar, mens den anden er vekslende steder i verden blandt medlemmernes hjemlande og afholdes typisk i foråret.

Om konferencen

Konferencen afholdes 25. - 30. maj 2015 i Malmö og København. 25. og 26. maj afholdes Academy Days, et kursuslignende forløb, som lægger sig tæt op af konferencens temaer.

Se program for Academy Days

Den 27. – 30. maj foregår hovedkonferencen med åbning den 27. maj på Malmö Live.

Konferencen foregår samtidig med den svenske scenekunstbiennale, som foregår i Malmö 26. - 31. maj.  

Se program for Scenkonstbiennalen

Den 29. maj afholdes konferencen i København

En af konferencedagene afholdes DR Koncerthuset i København og har særligt fokus på temaet børn og unge under titlen ’Participation and Empowerment in the Arts’. Dagen vil desuden byde konferencedeltagerne på en kulturel havnerundfart i København, reception i Skuespilhuset og et aftenprogram med valgmuligheder mellem koncerter og teaterforestillinger i København.

Værtskabet for konferencen

Fra svensk side koordineres programmet overordnet af musikinstitutionen Musik i Syd, som også har det officielle værtskab for konferencen. I Danmark er det Kulturstyrelsen, der på vegne af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for henholdsvis musik og Scenekunst er den danske partner i projektet.

Regional Fellowship Programme

ISPA tilbyder såkaldte ’Regional Fellowship Programme’ i samarbejde med en række nationale kulturstøtteorganer. Her deltager en række udpegede yngre ledere eller fremtidige ledere inden for kulturverdenen.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har gennem de sidste tre år udpeget disse ’fellows’:

Marianne Klint (Teater Momentum i Odense), Jakob Højgaard Jørgensen (Teater NORDKRAFT i Aalborg) og Lene Bang Henningsen, freelance producent og manager.

Marianne Klint siger om Fellowship-programmet:

"ISPA er et netværk af de fineste kulturentreprenører fra hele verden inden for performative kunstarter - primært musik og scenekunst. I disse år opruster organisationen for at sikre et nødvendigt generationsskifte. Det betyder, at nye lande inviteres med i netværket i det fine fellow-program. Med disse tre-årige sponserede medlemskaber fremmes interessen for netværket. 

For mig er ISPA en luksus for min personlige udvikling som leder. Jeg møder interessante mennesker fra hele verden med alle mulige udfordringer. Jeg får sat mit virke sat under lup og i internationalt perspektiv.

Gennem ISPA-netværket kan jeg skabe kontakt til relevante partnere i et andet land, fordi ISPA-medlemmer er en slags ambassadører for deres land og kan bane vejen til de rette personer og organisationer i hjemlandet.”

Se Fellowship-programmet

Tilmelding til ISPA

Man kan tilmelde sig hele eller dele af konferencen, fx en enkelt dag eller kun Academy Days.

Tilmelding her

Kontakt i Kulturstyrelsen

Ane Alsløv, 33 74 45 82 - als@remove-this.slks.dk
Bodil Høgh, 33 74 45 61- boh@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)