Bestyrelse udpeget til Udviklingsplatformen for Scenekunst

Bikubenfonden og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst har udpeget følgende personer til bestyrelsen for den nye Udviklingsplatform for Scenekunsten i Danmark

Pernille Møller Taasinge, formand

Pernille Møller Taasinge (f. 1971) arbejder som producer med ansvar for det internationale område og kommunikation i egnsteatret Aaben Dans. Pernille har arbejdet indenfor scenekunsten siden 1996, hvor hun har fokuseret på udvikling af projekter, samarbejder og internationalisering.

Marie Breyen

Marie Breyen (f. 1965) har arbejdet med TV i mere end 27 år på Nordisk Film, Metronome og i DR. Marie har gennem årene stået bag mange af de store TV begivenheder og programmer til DR og TV2. Hun har siddet i stillinger som økonomichef, produktionschef, producent og eventchef.

Erik Pold

Erik Pold (f. 1971) arbejder som instruktør, koreograf, performer og kunstnerisk leder. Han har iscenesat og medvirket i et væld af værker i ind- og udland, dels gennem Performanceteatret LiminalDK, dels i diverse samarbejdskonstellationer.

Jakob Højgaard Jørgensen

Jakob Højgård Jørgensen (f. 1975) er chef for Teater Nordkraft i Aalborg siden 2010. Jakob har været med i kulturministerens visionsgruppe for scenekunst, han er medlem af dramaturgiatet for Horsens Børneteaterfestival, og han sidder i bestyrelserne for Aarhus Teater og Teater Møllen.

Lennart Lajboschitz

Lennart Lajboschitz (f. 1959) er grundlægger af butikskæden Tiger. I dag ejer Lennart den tidligere Absalon kirke på Vesterbro. Lennart er involveret i mange start-up virksomheder som investor og sparringspartner. Han sidder i bestyrelserne for Zebra, GoMore ApS,  Hos Fisher ApS og Nosomnia ApS.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)