Dansk musikliv får et charter for diversitet

Statens Kunstfond har formuleret et charter for diversitet. Ønsket er at skabe større mangfoldighed inden for køn, etnicitet, geografi, alder og sociale forhold i alle dele af musiklivet.

5.5.2017
Charter for dansk musikliv. Illustration: Troels Faber, NR2154

Hvorfor er der kun 20 procent kvinder på den rytmiske musikscene? Hvorfor sorterer vi ofte mangfoldigheden i skuffer både i musikbranchen og i medierne? Og hvordan fremmer vi samarbejdet om et varieret og levende musikliv i vores mindre bysamfund, som vi kender det fra de større byer i Danmark?

De spørgsmål og mange flere vil Statens Kunstfond forsøge at finde svar på sammen med en række interessenter fra dansk musikliv. Og derfor har fonden sammen med en række af musiklivets organisationer netop lanceret et charter for diversitet.

Formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik Bente Dahl siger:

”Det er jo ikke fordi, der er nogen i musiklivet, der ligefrem har et inderligt ønske om at fremstå fordomsfulde. Men vi bliver ofte fanget i vores egne fordomme og antagelser. Det gælder for eksempel antagelsen om, at en komponist må være en mand, hvorved udtrykket ”kvindelig komponist” kommer til at fremstå som en modvægt. Ingen ville nok finde på at bruge udtrykket mandlig komponist om nogen.”

Vores charter er tænkt som oplysning og inspiration til musiklivet. Det er vores håb, at institutioner, organisationer, kollektiver, bands, ensembler og enkeltpersoner i musiklivet vil tilslutte sig chartret ved at begynde at overveje musiklivets forhold - eller mangel på samme - til diversitet. Måske de enkelte musikaktører endda bliver inspireret til at formulere et charter eller en best practice for lige præcis deres område. Vi er overbeviste om, at der er et stort kreativt og økonomisk potentiale i et mangfoldigt musikliv.”

Diversitet spirer frem

Mange steder i det danske musikliv er man allerede godt i gang med at skabe større diversitet i musiklivet: 

  • Pop- og jazzcamps for piger og andre tiltag for unge piger og kvinder mellem 12 og 18 år er blevet implementeret på årlig basis mange steder i landet organiseret af ROSA, Dansk Rock Samfund og JazzDanmark.
  • Der er kommet flere kvindelige aktører bag scenerne i den rytmiske musik, blandt andet fordi der siden begyndelsen af 2002 er blevet uddannet nogenlunde lige mange kvinder og mænd på Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium.
  • På Spillestedet Thy og festivalen Alive Festival i Thisted samarbejder de mange musikaktører og har formået at skabe stor lokal interesse for de musikalske tilbud. 

Statens Kunstfond præsenterer chartret for diversitet på SPOT Festivalen i Aarhus fredag den 5. maj, hvor en række af musiklivets organisationer samtidig fremlægger en ny statistik for, hvordan det ser ud med kønsbalancen i musiklivet.

Se folder med charter for diversitet 

Yderligere oplysninger:

Specialkonsulent Bodil Høgh, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 45 61, boh@remove-this.slks.dk
Statens Kunstfonds pressetelefon: 22 61 19 95

Siden er sidst opdateret: 5.5.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)