Messe samler klassiske musikaktører fra hele verden

Den internationale messe for klassiske musikaktører ”Classical:NEXT” foregår også i år i Rotterdam. Kom med til messen til en reduceret pris.

2.3.2017
Classical:NEXT har fundet sted siden 2012 i forskellige europæiske byer. Foto: Eric van Nieuwland, Classical:Next 2016.

Classical:NEXT samler klassiske aktører fra hele verden lige fra pladeselskaber til symfoniorkestre. Lige nu kan man komme til messen i Rotterdam til nedsat pris.

Messen, som løber fra 17. til 20. maj, består af fire dele. Der er showcases, hvor solister og ensembler præsenterer sig. Der er forskellige konferencer, filmvisninger og endelig selve messedelen.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik inviterer hvert år til deltagelse på den danske stand på Classical:NEXT, som fungerer som en base for de danske deltagere. Der kan man for eksempel holde møder, uddele brochurer, og derudover er standen et godt sted at netværke og møde kolleger.

Hvis man tilmelder sig den danske stand på Classical:NEXT 2017 inden 3. marts 2017, er prisen 280 Euro. Derefter stiger prisen til 305 Euro frem til 7. april.

Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, der organiserer den danske stand på messen.

Læs mere om tilmelding og den danske deltagelse

Yderligere oplysninger:
Konsulent Niklas Smith, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 73 33 51, niks@slks.dk

Siden er sidst opdateret: 2.3.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)