Ny dansk musik på klassisk international musikmesse

To fremtrædende danske ensembler spiller showcases på Classical:NEXT

17.5.2016
Mathias Reumert. Fotograf Christian Holten Bonke

Der er dansk musik på plakaten, når den femte udgave af den klassiske musiks internationale platform Classical:NEXT åbner 25. maj i Rotterdam i Holland.

Bolette Roed ‘Imaginary Soundtrack’
Bolette Roed har med showcasen på Classical:NEXT verdenspremiere med kvartetten ’Imaginary Soundtrack’, der spiller musik af Paolo Russo. Værket er skrevet til ensemblet og Paolo Russo, som har rødder i mange musikalske genrer, blander i sit værk ny kompositionsmusik med jazz, tango og folkemusik. Imaginary soundtrack er samtidig blevet navnet på den nye kvartet som består af Bolette Roed (blokfløjte), David Hildebrandt (vibrafon), Thommy Andersson (kontrabas) og Paolo Russo (bandoneon).

Inspirationen til ’Imaginary Soundtrack’ kommer fra filmmusikkens magiske verden og inviterer til at opleve et film-soundtrack uden film, hvor publikum selv skaber deres egne billeder, karakterer, scenografi og dialog, mens de lytter til musikken.

Mathias Reumert ’Ekkozone’
Den danske percussionist, dirigent og komponist, Mathias Reumert, udfordrer deltagerne på Classical:NEXT med en showcase, hvor blæsere, strygere, synthesizer, vibrafon og trommer vil prøve at leve op til deres ry som et ensemble, der iført læderfrakker med en anmelders ord vælter publikum bagover og ’får sølvstøv til at falde ned fra himlen’.

Mathias Reumert ser ’Ekkozone’ som et musikalsk laboratorium og har siden 2013 opført værker af bl.a. Per Nørgård, Toru Takemitsu, Karlheinz Stockhausen og Steve Reich.

Dansk stand på Classical:NEXT
Deltagere på den danske stand på Classical:NEXT er den klassiske musiks forskellige aktører: pladeselskaber, musikforlag, distributører, festivaler, symfoniorkestre, ensembler, koncertsale, medier, organisationer m.m. De kommer på messen for at skabe netværk, eksportere og fremme udviklingen inden for den klassiske musik.

Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, der finansierer den danske stand og de danske aktiviteter på messen. Slots- og Kulturstyrelsen står for organiseringen i samarbejde med SNYK.

Om Classical:NEXT
Classical:NEXT blev holdt for første gang i 2012 i München og de efterfølgende to år i Wien. I 2015 rykkede messen til Rotterdam og blev besøgt af omkring 1.000 deltagere fra det klassiske musikliv.

Deltagere er den klassiske musiks forskellige aktører: pladeselskaber, musikforlag, distributører, festivaler, symfoniorkestre, ensembler, koncertsale, medier, organisationer m.m., som kommer på messen for at eksportere, skabe netværk og fremme udvikling. Alle klassiske genrer er repræsenteret, fra tidlig til ny musik, og fra traditionel til eksperimenterende musik.

Classical:NEXT består af messe, showcases og konferencer.

Yderligere oplysninger:
Jesper Martini, konsulent, jma@remove-this.slks.dk, tlf.: 33 74 45 25
Marie Futtrup, presserådgiver, mfu@remove-this.kum.dk, tlf.: 41 39 38 95

Siden er sidst opdateret: 24.8.2016

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)