Nye musikaftaler skal give mere mangfoldig livemusik

Statens Kunstfond giver publikum i hele Danmark bedre muligheder for at opleve en mangfoldighed af rytmisk livemusik.

8.12.2016
Koncert med Scarlet Pleasure i Turbinen i Randers.

Aftalerne med de 18 rytmiske spillesteder, der de kommende fire år skal være regionale spillesteder, er nu faldet på plads. Det sker samtidig med, at den årlige støtte til den øvrige rytmiske livemusik er blevet uddelt gennem honorarstøtte til rytmiske spillesteder og støtte til koncertvirksomhed.

Bente Dahl, formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, siger:
”Jeg glæder mig over, at vi med de nye aftaler for de regionale spillesteder og den årlige støtte til de øvrige spillesteder og koncertarrangører får et net for den rytmiske musik, som dækker hele landet.  Med de netop indgåede aftaler skal de regionale spillesteder fremover arbejde endnu mere på tværs af kommunegrænserne, og det betyder, at vi kan se frem til, at det rytmiske musikliv når bedre ud i alle dele af landet.”

Regionale spillesteder satser på tidlig talentudvikling
Den statslige støtte til de regionale spillesteder er på 32,7 mio. kr. årligt og for den skal de formidle en mangfoldighed af koncerter af høj kvalitet. De skal også aktivt være med til at sikre, at nye talenter i hele landet kan prøve kræfter med den professionelle rytmiske musikscene.

Talentudvikling og formidling af livemusik i samarbejde med folkeskolen vil få et særligt fokus de kommende fire år. Med et styrket fokus på spillestedernes regionale virke samt den nye udpegning af Spillestedet Thy i Thisted og Turbinen i Randers er der nu endelig etableret et landsdækkende net af regionale spillesteder – til glæde for musiklivet i hele landet.

Se de regionale spillesteder 2017-2020.

Honorarstøtte til rytmisk musik
Statens Kunstfond giver tilskud til rytmiske spillesteder og musikforeninger, der samtidig modtager et kommunalt samt eventuelt et kulturregionalt tilskud øremærket til musikerhonorarer. Det lokale tilskud skal som minimum svare til det ansøgte statslige beløb, og det lokale tilskud skal være på minimum 30.000 kr. I 2017 modtager de rytmiske spillesteder og musikforeninger i alt 18.124.000 kr. Nogle af de største beløb går til:

Skråen i Aalborg – 680.000 kr.
Portalen i Greve – 680.000 kr.
Loppen i København – 620.000 kr.
Kulturværftet i Helsingør – 560.000 kr.
Culture Box i København – 560.000 kr.
Det Bruunske Pakhus i Fredericia – 320.000 kr.
Pavillonen i Grenaa – 300.000 kr.

Koncertvirksomhed
Statens Kunstfonds støtte til koncertvirksomhed kommer ud i alle dele af landet og gør det muligt for koncertarrangerer at præsentere alsidige musikgenrer. I 2017 modtager koncertarrangører rundt omkring i landet i alt 3.465.000 kr. Nogle af de største beløb går til:

ArtFREQ i København – 225.000 kr.
Mogens Dahl Koncertsal i København – 150.000 kr.
Musikforeningen SKRÆP i København – 150.000 kr.
Koncertkirken på Blågårds Plads i København – 150.000 kr.
AUT, Aarhus Unge Tonekunstnere – 100.000 kr.
Næstved Early Music – 50.000 kr.

Yderligere oplysninger
Henrik Wenzel Andreasen, kontorchef, hwa@remove-this.slks.dk, tlf.: 33 74 45 13
Jakob Dahl Klausen, presserådgiver, jdk@remove-this.slks.dk, tlf.: 41 39 38 11

 

 

 

Siden er sidst opdateret: 9.12.2016

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)