København og Malmö samler internationale aktører inden for musik og scenekunst til konference

ISPA, International Society for the Performing Arts, holder konference i Malmö og København 25. – 30. maj under overskriften ’Visions for the Future – Building Bridges’.

22.5.2015

For første gang kommer den internationale ISPA-konference til vores del af verden.

Dermed får danske aktører inden for musik og scenekunst chancen for at stifte bekendtskab med ISPA, International Society for the Performing Arts.

Konferencen bliver samtidig et udstillingsvindue for Danmark og Sverige, hvor de internationale deltagere præsenteres for den ’skandinaviske model’ både inden for kunst og kultur for børn og unge, ligestilling og mangfoldighed.

Hovedtemaer for konferencen er 1) Digitalisering 2) Børn/unge og 3) Leadership/institutions.

De forskellige temaer bliver præsenteret af danske, nordiske og internationale oplægsholdere.

Konferencedagen 29. maj foregår i København i DR Koncerthuset, Skuespilhuset og Dansehallerne og har bl.a. særligt fokus på temaet børn og unge.

Resten af konferencen foregår i det nye store Malmö Live med nyt hotel, konferencecenter, teatersal, koncertsal m.m. Konferencen bliver den første på Malmö Live, og der forventes et deltagerantal på 250. Konferencen koordineres fra svensk side af Musik i Syd, mens den danske del af konferencen støttes af Statens Kunstfond og organiseres af Kulturstyrelsen.

Man kan stadig tilmelde sig hele konferencen eller en eller flere af konferencedagene.

Læs mere om ISPA og tilmelding

ISPA
ISPA er et internationalt netværk for arrangører, ledere, direktører og managere inden for scenekunst og musik, som afholder to årlige konferencer. Den ene konference er altid i New York i januar, mens den anden er vekslende steder i verden blandt medlemmernes hjemlande og afholdes typisk i april/maj.

Siden er sidst opdateret: 24.8.2016

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)