Øvrige internationale muligheder

Internationale muligheder udenfor Statens Kunstfond og Statens Kunstråd.

Andre tilskudsmuligheder

Tilskud til international musikformidling inden for jazz, rock, pop, folkemusik, ny kompositionsmusik, verdensmusik samt relaterede genrer skal søges hos de fem genreorganisationer (se nedenfor). Det er således disse organisationer, der på baggrund af de aftaler, der er indgået med Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for musik, er ansvarlige for at administrere tilskud til international musikformidling inden for organisationernes genreområder. Eventuel tvivl om genretilhørsforhold afklares med de relevante genreorganisationer eller Slots- og Kulturstyrelsen.

Nordisk kultursamarbejde

I nordisk regi kan der søges om støtte til kultursamarbejde mellem de nordiske lande, både i og uden for Norden.

Nordisk Kulturfond yder støtte til nordisk kultursamarbejde mellem de nordiske lande samt Færøerne, Grønland og Åland. Fonden beskæftiger sig med et bredt kunst- og kulturområde og omfatter både professionelle og amatører.
Nordisk Kulturfond

Kulturkontakt Nord er sekretariat for Nordisk Ministerråds to kulturprogrammer, kultur- og kunstprogrammet samt nordisk-baltisk mobilitetsprogram for kultur.
Kulturkontakt Nord

EU kultursamarbejde

EU's kulturprogram yder støtte til kulturelle samarbejdsprojekter og har til formål at fremme det kulturelle felt, der er fælles for borgerne i Europa. Under kulturprogrammet kan der søges om støtte til at gennemføre større eller mindre samarbejdsprojekter.

Cultural Contact Point (CCP) Danmark er informationskontor, der formidler EU's kulturprogram. Kontoret er oprettet af Kulturministeriet og har til formål at informere om EU's Kulturprogram i Danmark og vejlede danske ansøgere. Cultural Contact Point varetages af Slots- og Kulturstyrelsen og bliver støttet af EU's Kulturprogram.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)