Classical:NEXT, Rotterdam

Deltag på Classical:NEXT 2016 i Rotterdam

Classical:NEXT er den internationale messe for klassiske musikaktører og foregår ligesom sidste år i Rotterdam.

På Classical:NEXT har du mulighed for:

  • At udvikle dit personlige netværk
  • At sætte egne udgivelser, produktioner eller forretningsområder i fokus

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik inviterer til deltagelse på den danske stand på Classical:NEXT.

Priser og tilmelding

Vi har aftalt en særlig pris med Classical:NEXT. Prisen for deltagelse pr. person er 240 € (ekskl. moms) frem til den 15. januar, herefter er prisen 280 € frem til 11. marts og stiger til 340 € frem til messens start. Tilmelding til den danske stand sker direkte hos Classical:NEXT her:

Elektronisk tilmelding til Classical:NEXT

Hvis I har været tilmeldt før, skal I bruge jeres tidligere Classical:NEXT login data, find jeres data via linket her: http://www.classicalnext.com/net/my_account/forget_password

Følg instruktionerne på Classical:NEXT hjemmesiden og brug Brug denne 'special registration code':

CXvGgWiNZd

OBS!
For at komme med i Classical:NEXT's den trykte guidebog skal registrering foregå senest 11. marts.

Prisen inkluderer:

  • Adgang til Classical:NEXT messen
  • Benyttelse af den danske stands funktioner samt registrering i det danske standkatalog med firma-profil og kontakt informationer
  • Tilmelding til Classical:NEXT katalog og online database med firma-oplysninger, kontakt mm.
  • Adgang til Classical:NEXT showcases og konferencer

Den danske stand - Stand nr. 80 og 81

Den danske stand kommer til at ligge sammen med de andre nordiske lande.

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik organiserer den danske deltagelse på Classical:NEXT. Den danske stand samler deltagere fra pladeselskaber, musikforlag, orkestre, organisationer mm.

På den danske stand har du mulighed for at:

  • Have en base
  • Afholde møder
  • Udstille brochurer, noder og cd'er
  • Netværke

Brochure - standkatalog

Alle deltagere på standen vil blive præsenteret i et standkatalog med kontakt-information og kort engelsk tekst om deltagerne.

Se standkataloget fra 2015

Om Classical:NEXT

ClassicalNEXT foregik for første gang i 2012 i München, flyttede i 2013 og 2014 til Wien og flyttede videre til Rotterdam i 2015, De Doelen Concert & Congress Center i Rotterdam. Messen foregår i dagene 25. - 28. maj 2016. Bag messen står bl.a. CLASS, den tyske organisation af uafhængige pladeproducenter. Det er organisationen bag verdensmusikmessen WOMEX, som står for produktion og organisering af messen. Knap 1000 deltager i messen.

Deltagere er den klassiske musiks forskellige aktører: Pladeselskaber, musikforlag, distributører, festivaler, symfoniorkestre, ensembler, koncertsale, medier, organisationer mm. Alle klassiske genrer er repræsenteret, fra tidlig til ny musik, traditionel og eksperimenterende musik.

Messen består af en expo-del (messe), showcases og en konference-del.

Mere om Classical:NEXT

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)