Præmieringer efteråret 2013: Læs alle begrundelserne her

Fem titler fra 2013 er blevet præmieret af Legatudvalget for Litteratur under Statens Kunstfond.

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur har præmieret fem bogudgivelser for 2013, der har betydning for dansk litteratur. Læs begrundelser i deres fulde ordlyd her:

Hanne-Vibeke Holst: ”Knud, den store”

Hanne-Vibeke Holsts roman med den tvetydige titel "Knud, den store" er en enestående tekst. Det forbliver ubestemmeligt om Knud Holst opførte sig som en stor mand, eller om han måske alligevel var det? Datteren dømmer ikke. Hun er forbavsende neutral. Dernæst kalder hun teksten en roman og ikke en biografi. Romanformen giver hende også større frihed til at leve sig ind i farens liv. Der findes andre romaner, hvor forfattere skriver om andre forfattere, men her er det helt specielle, at en forfatter skriver om sin far, der var forfatter, og hvis mor også var forfatter. Romanen er både biografisk og selvbiografisk; Hanne-Vibeke Holst er med i den, men holder sig tilbage, så hun ikke skygger for Knud Holst. Hun skriver på en måde den (selv)biografi, som faren drømte om at skrive. Hun fuldender hans værk.

Er det en tragisk historie, hun fortæller? Om en miskendt forfatter? Om et liv der ikke lykkedes? Både og. Den er i al fald også en rehabilitering af en efterhånden overset forfatter. 

Romanen er både biografisk og selvbiografisk; Hanne-Vibeke Holst er med i den, men holder sig tilbage, så hun ikke skygger for Knud Holst. Hun skriver på en måde den (selv)biografi, som faren drømte om at skrive. Hun fuldender hans værk.

Romanen er enestående, fordi den er en klassisk, folkelig, realistisk roman, der handler om en modernist, der ikke skrev realistiske romaner. To litteratursyn mødes.

Hanne-Vibeke Holst fortæller levende og medrivende om farens liv og virke. Om hans opvækst i et indremissionsk miljø i Vendsyssel. Han bryder vel aldrig helt med det, og farmoren optræder markant til sidst i bogen. Hans liv sammenlignes lidt med Hjørring-forfatteren Knut Beckers Kai Gøtsche.

Hanne Vibeke-Holst har en utrolig indlevelsesevne, og der viser hendes litterære talent sig rigtigt. Hvordan hun kan beskrive hans usikre optræden over for piger, da han gik i gymnasiet, er uforklarligt. Hun formår at beskrive stemninger og miljøer, som de var i de sene 50’ere og begyndelsen af 60’erne. Det er så godt, at man tror, at hun må have været der.

Det er også imponerende, hvordan hun kan beskrive hans liv i og efter ægteskabet; hans nye koner og hans forhold til dem og til slut sygdommen. Hun går tæt på, og ikke meget er skjult. Romanen er både hensynsløs og kærlig. Man fornemmer dybt nede kærlighed. Det må have været en erkendelse for hende at skrive den.

Hanne Vibeke Holst har udført et gedigent stykke professionelt historisk research. Romanen bliver på den måde også en fortælling om livet i Nordjylland, og om hvordan det var at være forfatter i periferien. Det var ikke let at være noget stort i Løkken i 60’erne. Den er dertil et meget vigtigt bidrag til modernismens historie i efterkrigstiden – sådan som kun hun har kunnet bekrive den.

Der er tale om et på alle måder unikt værk, en litterær begivenhed, der fortjener en præmiering.

Birgitte Krogsbøll: "dyr med næb ordnet efter antal vinger:"

Ikke kun videnskaben har sine klassifikationssystemer, der ordner virkeligheden, så man kan tale om den, også sproget har sine, ja, hele vores måde at tænke på forudsætter at vi konstant klassificerer alting. Med Birgitte Krogsbølls fine, lille bog "dyr med næb ordnet efter antal vinger:" (kolonet er en del af titlen) har poesien i listeformat nu givet os sine egne klassifikationssystemer; systemer, der bringer uorden i virkeligheden, så vi måske netop kan tie om den. Og bare læse. Og fnise – for overalt er bogen gennemsyret af en diskret og elegant humor. Og inderst inde finder vi et endnu mere diskret jeg; digteren, denne Birgitte Krogsbøll, som titter frem i en tekst som denne:

 liste over ting, man med lidt varsomhed kan

gøre samtidig:

a)     drikke te

b)     belure kat

c)     poppe majs

d)     nynne sange

 dyr med næb ordnet efter antal vinger: er en smuk, besynderlig, sjov, klog og dybt poetisk bog, men samtidig får den sagt noget om selve indretningen af menneskers måde at tænke på. Det fortjener en præmiering.

 

Ida Jessen: "Postkort til Annie"

I seks noveller blotlægger Ida Jessen med psykologisk indsigt det almindelige, stilfærdige og genkendelige liv. Mennesker sættes under pres af omstændigheder, de ikke har nogen virkelig magt over, og deres karakter blottes: Et skænderi, et ægteskab uden intimitet, en frygtelig mistanke om at ens nærmeste er morder, den pinefulde vekslen mellem benægtelse og overgivelse, når en mor bliver vidne til sin søns deroute. Hver fortælling er et råt og afslørende glimt af mennesker, der bakser og snubler og let går fejl af hinanden, når kærligheden og den gode vilje ikke er nok. Hovedpersonerne er kvinder. De grubler og bekymrer sig, de får for lidt og for meget og indimellem nok. Kærligheden er deres smertepunkt, og man gribes og lever med i vemod og gru, desperation og afmagt og lykkelige stænk af håb. Sproget er umiskendeligt Ida Jessensk – økonomisk, stramt og fuldstændig lydefrit. Mest befinder vi os i provinsen, hvor landskaber og hovedgader og lukkede forretninger orkestrerer stemninger og portrætter på elegant og underspillet vis.

To små piger går ud for at lede efter deres mor, som senere findes myrdet:

"Trappestenene, fortovene og asfalten lignede mørkt råglas. Granguirlanderne i hovedgaden var som stivnet våd pels."

Tove forsøger rasende og halvhjertet at forlade sin Max, mens:

"Myretuerne, der i månedsvis havde været matte og lukkede, vrimlede af blanke myrer, og over det hele var der den friske stærke lugt af skov, af jord, af sten."

Og når Lisbet kører med sin fortabte søn, står der en klæghed over markerne:

"…og ude til venstre står en sitren som må være fjorden, mens fjorden selv er gemt under vanddamp og mørke."

På samme måde sitrer sandheder og løgne, magt og afmagt gennem disse noveller, der overbevisende og absolut fortjener en præmiering.

”Kongskilde NS 5100 - komedier" af Lars Frost

Lars Frosts roman "Kongskilde NS 5100" er en tekstmontage bestående af klip fra den fiktive historie om Karl og Dorte, komiske og kradse indlæg om bl.a. kønskultur og klimakrise samt uddrag fra dagbogsnotater, der foregiver at være ”forfatterens” egne. Hans liv med daglige vandreture fra værtshus til værtshus efter ”puttetid”, dvs. når bedre folks børn er af vejen, og han – forfatteren – med sindsro kan betræde fortovet uden at blive konfronteret med normalverdenens Biedermeier-liv, som han på én og samme tid længes efter og foragter

"Kongskilde NS 5100" er oprindeligt navnet på en såmaskine, og Frost er ikke alene ude for at sprede sædhistorier om studiner, han knepper både her og der, han har også riven fremme for at daske  til den moderne karrierekvinde, der har ødelagt samfundet … Den moderne mand får også et rap - for ”sikke en ynk”. Og dog er det hende, kvinden, han romantisk længes efter på bunden af glasset og på sine slentreture i et solbeskinnet Rom. Hende, han retter sin sæd imod i kælderhalse og til receptioner.

Frost skriver forrygende og spidder præcist vor tids kønsdilemmaer i sin sørgmuntre sæd(e)skildring af et senmoderne (under)liv. På en gang rørende, ærlig og selvudleverende uden at blive klæbrig. Frost har en stor iver efter at lege med meninger og former. Frækt stikker han hovedet frem og bryder fiktionen med fodnoter og kommentarer, så man aldrig føler sig sikker på, hvad det er, man læser – en roman…eller?

En ting er dog sikker: "Kongskilde NS 5100" er en fremragende og tankevækkende kalejdoskopisk komedie, af og med Lars Frost i hovedrollen, og den fortjener en præmiering.

Ellen Wulf for oversættelsen af "Tusind og én Nat"

Det er en fryd at sidde med et bind af "Tusind og én Nat" i hånden – for ikke at tale om hvor overvældende det er at sidde med hele værket foran sig. Ikke alene fordi der er tale om et imponerende og smukt boghåndværk, men fordi vi med udgivelsen får noget vi aldrig har haft mulighed for på dansk før: en direkte og fuldstændig oversættelse af dette legendariske værk der har påvirket forfattere og læsere verden over. Tidligere har danske læsere været henvist til oversættelser gennem flere led af genfortællinger, hvor der er blevet tilføjet eller trukket fra alt efter tidens smag. Når man nu sidder med Ellen Wulffs oversættelse i hånden, er det ikke blot en grundig og komplet udgave, men et værk hvor sætningerne og historierne flyder velklingende, medrivende og humoristisk.  Og ikke nok med det så følger oversætteren originalværkets rim og metrik, en opgave tidligere oversættere har betegnet som umulig.

Med den direkte oversættelse på så smukt og flydende dansk skrives et nyt kapitel i den så forunderlige historie om Tusind og én Nat. 

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)