360 forfattere får arbejdslegater i dag

360 forfattere, oversættere illustratorer m.fl. har modtaget arbejdslegater fra Legatudvalget for Litteratur i 2017. Syv modtager treårige arbejdslegater.

6.4.2017
”Såvel inden for dansk litteratur som billedkunst skiller Amalie Smith sig ud som helt sin egen. Der er ikke rigtigt noget der ligner”. Amalie Smith modtager en treårigt arbejdsstipendium, der er fællesfinansieret af Legatudvalget for Litteratur og Legatudvalget for Billedkunst.

Tomas Lagermand Lundme, formand for Legatudvalget for Litteratur, siger om årets uddeling:

"Vi har i år fået 916 ansøgninger, 100 mere end sidste år, og det viser ret tydeligt, at der på alle planer og i alle genrer sker noget i dansk litteratur i øjeblikket. Det er godt. Men det er heller ingen hemmelighed, at kvalitetsbevidst og udfordrende litteratur kræver sin tid. Vi støtter det samlede kunstneriske virke, ikke egentlige projekter, men vi ved også, at produktionsforholdene de her dage for at skrive og tegne sine fortællinger er svære, og det tager tid, år, måske mange år. Her kan vi gøre en forskel. Og her vælger vi at gøre en forskel. Historien er vigtig. Og det endnu vigtigere, at den fortælles af mange stemmer, så mangfoldigheden, bredden og diversiteten understreges. Og mærkes. For med en god historie, bliver man mærket for livet. Og det er vel det, kvalitetslitteratur i alle genrer handler om. At sætte sine bid og mærker."

Se alle tildelingerne her

Sådan begrunder udvalget de syv treårige arbejdslegater

Amalie Smith (1985) (modtager en treårigt arbejdsstipendium, der er fællesfinansieret af Legatudvalget for Litteratur, dels af Legatudvalget for Billedkunst).

Billedkunstneren Amalie Smith er i lighed med forfatteren Amalie Smith en grænseophævende kunstner, og det giver næppe mening at forsøge at vriste en beskrivelse af hendes billedkunstneriske eller litterære værk ud af den samlede praksis. Det er i sjælden grad indlysende at det billedkunstneriske og det litterære legatudvalg mødes om tildelingen af et treårigt stipendium til Amalie Schmidt.

Amalie Smiths værk går på tværs af genrer, kunstarter og medier. Det pendler eksperimenterende mellem litteratur og billedkunst, og det er intellektuelt stimulerende i konstant dialog med teoretiske og filosofiske strømninger. Amalie Smith har udgivet seks bøger hvoraf de to væsentligste er en slags digtsamling om samlinger, ”I civil” (2012), og ”Marble” (2014), en poetologisk, feministisk med meget mere roman om de flydende overgange mellem organisk og anorganisk, sten og menneske. Hendes to bøger om at læse, ikke mindst ”Læsningens anatomi” (2012), bør også fremhæves. Sproget er poetisk sanseligt og stærkt tænkende, kompositionerne klare og ofte fragmentariske. 

I de mere billedkunstnerisk undersøgende værker arbejder Amalie Smith både med og uden tekst. I fortrinsvis rumlige installationer udfolder hun med skarpe greb og tilsyneladende let hånd det materiale eller den teknik, der bedst udfolder hendes ide. Materialer og teknikker spænder fra vævning, over tidlig computerteknologi til interaktiv touch teknologi, video, lys og fotografi. 

Såvel inden for dansk litteratur som billedkunst skiller Amalie Smith sig ud som helt sin egen. Der er ikke rigtigt noget der ligner.

Hanne Højgaard Viemose (f. 1977) Hanne Højgaard Viemose har lige fra sin debut i 2011 med romanen ”Hannah” været en stilsikker og egensindig prosaist med en rablende, sanseligt rå stemme. Hun skriver med humor og nerve om tilfældige møder og sex og overvældende natur ude i den store verden, om at være kvinde og (alene)mor og på røven i velfærdsdanmark, om at rejse ud og komme hjem, om at (prøve at) finde ud af hvem man er, alt sammen i kaotiske og fragmenterede tekster, som alligevel er elementært medrivende.

Siden debuten, som Viemose modtog Munch-Christensens debutantpris for, har hun udgivet romanen ”Mado” (2015), en selvstændig fortsættelse af Hannah, og tekstsamlingen Helhedsplanen (2015), foruden enkeltstående noveller og digte. Der er helt bestemt meget godt i vente fra denne rastløse, usentimentale og særegne stemme i dansk litteratur.

Lea Marie Løppenthin (1987) har med sine tre bøger og med sin aktive blog på alle planer markeret sig som en stærk, modig og original stemme. Med debuten ”Nervernes adresse” (digtsamling, 2014) og med det håndsyet hæfte ”Marts er bedst” og i særdeleshed med romanen ”Panser” - begge fra 2016 - har Løppenthin skrevet tre meget forskellige bøger, der blander og nærmest blender genrerne. Panser er både dramatik, digt, brev og dannelsesroman. Det er noget trodsigt, vildt og vildtvoksende over Lea Marie Løppenthins skrift. Det er en slags forsvarstale for at være den, man er. Med alle sine fejl. Det er alvorligt og samtidigt legende, fordi hun hele tiden insisterer på at blive ved med at skubbe og rykke tingene derud, hvor det hele må briste eller bære. Derude, hvor der ikke er en vej tilbage, kan man så være det hele, være alle eller ingen, fællesskabet eller den skrigende monolog. Det er et klogt valg, for sådan frigives en helt unik energi i Løppenthins universer. Identiteter kommer og går, det samme gør kønnet, som altid er til forhandling. Og vi er i et sted, et ingenmandsland, hvor moral og politik er så som så. På den måde er alt i spil i skriften. For det er i allerhøjeste grad en skrift, hvor der bliver investeret nerve og nærvær. Og blod. Meget blod. Der er altid vanvittigt morsomt, voldsomt og hamrende insisterende. Vi har i Legatudvalget for Litteratur ikke været i tvivl. Vi vil med derud igen og igen, hvor der ikke er en vej tilbage. Og hvem andre end Lea Marie Løppenthin må få lov at tage styringen – eller slippe koblingen?

Mette Vedsø (1968) er en markant børne- og ungdomsbogsforfatter, der siden sin debut i 2011 med ”Kærlighedskødboller” har haft et helt særligt blik for det rørende, det poetiske og det underfundige i sine helt egne rammer. Der bliver altid kradset i overfladen hos Mette Vedsø. Og der går hul. Oftest er børne- og ungdomslitteratur befolket af en slags stereotyper, men ikke hos Mette Vedsø, der gang på gang giver sine fortællinger et poetisk skær og rammer os med historier om mennesker, vi genkender, selvom vi ikke har mødt dem endnu. Det har Mette Vedsø skrevet en hel del fine bøger om allerede. Billedbøgerne ”En pige med pigsko” og ”Lilli er dum”, ungdomsromanerne ”Alting ramler”, ”Død og citronmåne” og ”Stav til psyko”, novellesamlingen ”To minutter i dommedag” og læseletbøger ”Vera” og serien ”Tove tænker”. Uanset hvilken aldersgruppe, hun skriver til, stritter og fabulerer hendes sprog sig fast om skæve, ujævne personligheder med store hjerter. Det er den slags hjerter, der skal til, når man skriver for børn og unge i dag. Den slags hjerter, som banker på deres helt egne måder. Mette Vedsø er heldigvis svær at kategorisere, fordi hun eksperimenter med sit sprog, vender ting på hovedet, men aldrig glemmer sit brændstof, børnene og de unge. Det er for dem, hun skriver med sine helt egne rytmer, slag og nedslag. Det er stærkt, medrivende og stort. Men kun det største er godt nok, når man skriver for børn og unge. Det er vi i Legatudvalget for Litteratur også overbevist om, at Mette Vedsø ved. Det er det, hun gør. Gang på gang. Det vil vi gerne have, hun bliver ved med.    

Caspar Eric (1987) tildeles det 3-årige arbejdsstipendium for et forfatterskab, der nok er ungt, men allerede overbevisende. Med debuten "7/11" (2014) gav Caspar Eric stemme til generationen, som den mere bedagede del af samfundet rådvildt havde forsøgt at placere på rette hylde med begreber som FOMO, SoMe og den lettere nedladende benævnelse popkultur, der skulle forstås som en mindrebemidlet afart af den moderne, vestlige civilisation. Den karakteristik magtede Caspar Eric at nuancere kraftigt, ikke mindst ved at insistere på at debutere med en poesisamling, som veg udenom den kryptiske lyrik og de svært tilgængelige kompositioner, så man som læser i stedet blev mødt med en både usminket, følsom og fornemt turneret hverdagspoesi.

Med langdigtet "NIKE" fra 2015 twistede Caspar Eric lige så stærkt den herskende krops-kultur med mytologien og skabte et modigt værk, der lod det fysisk uperfekte gå hånd i hånd med sort humor, vred kritik og en sårbarhed, som også er den underliggende præmis i "AVATAR" fra dette år.  Med "AVATAR" har Caspar Eric bevæget sig over i de større tematikker og har med en blanding af anfægtelse og en strømmende og forskudt poesi formået at konfrontere en lykkeideologisk tidsalder på en så sikker måde, at udvalget glæder sig til at se forfatterskabet brede sig uhæmmet over andre, litterære genrer og væsentlige temaer.

Peder Frederik Jensen (1978) har siden debuten i 2007 ladet talentet knopskyde i retninger, som man fornemmer, har været både velovervejede og helt bevidste. Nok handler det for en forfatter om at afprøve, hvad skriften kan, men hvis man har noget væsentligt på sinde, må man nødvendigvis bygge det rum om tematikken, som forløser den bedst. Det er til fulde lykkedes for Peder Frederik Jensen, der har bevæget sig frem og tilbage mellem romanen, novellerne, kortprosaen og senest langdigtet i form af "Skullfucking" - en dystopi, der læner sig op ad surrealismen, men samtidig bliver grusomt nærværende for læseren, fordi Peder Frederik Jensen med en stærk, sproglig styrke holder os på krogen.

Udover at jonglere med genrerne, der nærmest selvfølgeligt også inkluderer dramatik, har Peder Frederik Jensen troværdigt og overbevisende taget skridtet fra det lille, nære Danmark, som vi så det i romanen "Læretid" og i novellesamlingen "Banedanmark", og har vendt et næsten dokumentarisk blik mod verden. I "Vold" fra 2016 var det ikke mindst Afrika, som Peder Frederik Jensen beskrev med et afromantiseret, skarpsindigt og samtidig særegent poetisk intellekt. Det forlyder, at det afrikanske projekt har mere i sig. Det samme har et løfterigt forfatterskab. Derfor er det udvalget en glæde at følge Peder Frederik Jensen på vej med tre års arbejdsro.  

Mikkel Sommer (1987) er en alsidig illustrator, der ikke kan sættes i bås eller begrænses af genrer. Siden hans debut med den stemningsfulde minitegneserie ”Z” i 2010, er han kommet vidt omkring både form- og udtryksmæssigt. Han har med sin sprøde og levende streg illustreret børnebilledbøger som ”Døren”, en sand thriller, der viser os, hvad der kan foregå i et barns fantasi, når det er alene hjemme, og ”Men ikke i dag”, hvor de charmerende og samtidig dystre tegninger hjælper os med at forstå, hvordan en pige håndterer sorgen over sit kæledyrs død. Med tegneserien ”Burn Out” bliver vi som læsere involveret i et mordmysterie med en rå og melankolsk tegneserie-noir-stemning, imens tegneseriefortolkningen af den dystopiske ungdomsroman ”De Gale” rammer os med de dystre, stemningsmættede billeder og levende billedsekvenser. I ”Hadet” illustrerer Sommer med enkelhed og poesi krigsdigte, mens den eksperimenterende ordløse fortælling, ”Limonchik”, præsenterer os for en nærmest surrealistisk historie om en astronauthund.

Formen og historierne, stilen og teknikken er forskellige, men kvaliteten er der altid, og hans billeder emmer af følsomhed, finesse og stemning, ligesom stregen er fuld af nerve og kant. Legatudvalget for Litteratur glæder sig til at følge med i hvilke nye og anderledes illustrationsterræner, Sommer kommer til at udforske. 

Fakta om uddelingen

Udvalget har behandlet 916 ansøgninger og har valgt at imødekomme 360 svarende til 39,3 % procent i form af enten treårige arbejdslegater på 855.000 kr. eller arbejdslegater på mellem 50.000 og 125.000 kr.

I alt er der blevet uddelt 29.350.000 kr.

Om Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur tildeler legater til skabende kunstnere inden for litteraturområdet. Støtten gives på baggrund af ansøgerens samlede kunstneriske virke.

Udvalget består af Tomas Lagermand Lundme (formand), Inge-Lise Horneman, Juliane Wammen, Dan Ringgaard og Kamila Slocinska.

Yderligere oplysninger

Sekretær for Legatudvalget for Litteratur, Søren Beltoft, Slots- og Kulturstyrelsen, sbe@slks.dk, tlf.: 33 74 50 73 

Siden er sidst opdateret: 7.4.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)