Her er de fem bedste bøger fra efteråret 2016

5.3.2017
Harald Voetman modtager 50.000 kr. for den originalt kommenterede oversættelse af "Sulpicia, en romersk digter". foto: Johanne Thorup

Statens Kunstfond har netop valgt de fem bedste bøger fra efteråret 2016. Forfatterne modtager hver 50.000 kroner.

I år præmieres Christina Hesselholdt, Harald Voetmann, Katrine Wiedemann, Jan Oksbøl Callesen og Andreas Pedersen. Prismodtagerne modtager hver 50.000 kroner.  

Formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur, Tomas Lagermand Lundme, siger:

”Vi har valgt at præmiere fem meget stærke bøger fra efteråret 2016, der hver især kredser og kradser i forestillingerne om dem, vi selv er, eller i de forestillinger, vi tænker, at andre er. Tekster, der udfordrer os selv, skubber os derud, hvor der i ny og næ ikke er en vej tilbage. Andet end skriften. Det er koncentrerede vidnesbyrd om det at være til. Nu. Eller engang for lidt tid siden. Det er præcise forestillinger om det at leve et liv - i virkeligheden og i fiktionen."    

Om de præmierede bøger siger udvalget:

”Fryden” af Andreas Pedersen, Gladiator

Digte, noter, prosastykker og andre tekster, nærmest løsrevne som optegnelser, kritik, system og ikke system, blandes i en særegen skrift i Andreas Pedersens ”Fryden”. Overordnet handler det om at leve et liv. Med alt, hvad det indebærer. Med kæreste, forældre, søskende. Barndomserindringer. Ungdomsoptegnelser. Dannelse, omdannelse. Andreas Pedersens skarpe og finurlige sætningskonstruktioner rummer på én og samme tid både de store og de helt små øjeblikke om det at være til. Nu. Som en ung voksen. Uden bekymringer, med bekymringer. Uden sorg, med sorg. Der er ingen tvivl om, at Andreas Pedersens debut med en bog så præcis og så velsyngende, er rasende flot i sin opbygning, hvor hans ærlige blik og syn på tilværelsen sætter sig fast. Og bliver siddende. Usentimentalt sine steder. Andre steder meget rørende og hudløst. Sproget er i sig selv som lussinger og kys. ”Fryden” er som bog ikke genrebestemt. Den rummer på en måde også det hele.  Og genrebetegnelsen ”liv” sætter vi ikke på bøger. Endnu.

Christina Hesselholdt: ”Vivian”, Rosinante 

I Vivian leverer Christina Hesselholdt et romanportræt af den gådefulde amerikanske gadefotograf Vivian Maier som udstillede yderst sjældent, og ofte ikke engang fremkaldte sine billeder. Portrættet er gjort så man ser hende for sig og begynder at forstå det kantede, blufærdige, sårede, brutale menneske der tog billederne, og dermed indirekte også dem. Vejen til fotografen går gennem fotografierne og omvendt i en form for fiktionaliseret biografisme som lydhørt opsøger det temperament som har afsat sig i værkerne. Hesselholdt flytter sit forfatterskab ved at gå vejen om biografien, og hun fornyer genren ved at pode den med den flerstemmige kompositionsform fra Camilla-romanerne. Den sidste giver hende en helt usædvanlig stor frihed til at gå omveje og undersøge hvad der måtte falde hende ind undervejs, f.eks. forkærligheden for havearbejde, og så alligevel holde retning og niveau. Bogen er båret af en nysgerrighed for al verdens ting og dens mennesker, en der sætning for sætning kvalificeres af et sprog uden lige – så englene synger i prosahimlen. 

”Sulpicia, en romersk digter”, oversat og kommenteret af Harald Voetmann, Gyldendal

Harald Voetmann har bragt denne bogstavelig talt enestående kvindelige stemme ind i dansk litteratur hele vejen fra Romerriget og det latinske sprog. Han har oversat Sulpicas kærlighedselegier i krystalklare og yderst fleksible elegiske disticha, og så har han ikke mindst kommenteret dem omhyggeligt og personligt så læseren kan blive ved med at rende fra digtene til kommentarerne og fra kommentarerne til digtene, hver gang med nye indsigter og indfald. Netop den trafik gør bogen til andet og mere end en oversættelse. Den bliver et selvstændigt og usædvanligt værk hvor man oplever hvordan oversætteren træder ind i teksten og går i dialog med den. ”Er Sulpicas digte gode? Måske”, skriver hendes oversætter. Måske er de gode fordi de giver et sjældent blik ind i et romersk kvindeliv via en privilegeret piges på en gang særlige og helt ordinære problemer med kærligheden. Og de bliver helt sikkert endnu mere veltalende af måden hvorpå Voetmann får flyttet nogle grænser for hvad der er kommentar, og hvad der er oversættelse.

Katrine Wiedemann: ”Ved gudernes bord”, Gyldendal

Teaterinstruktøren Katrine Wiedemann har med sin debut som forfatter skrevet en intens og vedkommende skildring af sit liv og virke inden for teaterkunsten – og kunsten i bredere forstand. Bogen tager udgangspunkt i opsætningen af Laclos’ ”Farlige forbindelser” i München og skildrer medrivende og usentimentalt arbejdet med denne drømmeopgave – samtidig med at den umulige længsel efter et roligere liv lurer lige under det brændende begær efter at give alt til kunsten. Ved gudernes bord er en blanding af dagbog, essay og erindringer som viser kunsten som nødvendighed, som den der kræver alt, og som man gang på gang går tilbage til, selvom man efterlades ødelagt, nøgen og sårbar. Det er en stærk bog, som ikke blot handler om teateret, men om kunsten som liv og livet med kunsten, og hvordan det ikke nogensinde går op i forhold til det daglige livs krav, men til gengæld somme tider går op i en højere enhed.

Jan Oksbøl Callesen: ”Hr. Løve og æbletyven”, Jensen&Dalgaard

Da det eneste æble på træet midt i byen bliver plukket, bryder helvede løs! Hvem er æbletyven? Det kan selvsagt ikke være den respekterede Hr. Løve. Det må være den tyvagtige kat! Tingene er dog ikke helt som de ser ud til at være …

“Hr. Løve og æbletyven” er en billedbog, der med stil og charme fortolker både fablen og det klassiske eventyr på en poetisk, tankevækkende, relevant og ikkemoraliserende måde.

Samtidig er den kunstnerisk, smuk, sjov og skæv, både med hensyn til det narrative og det visuelle, og en af den slags billedbøger, der formår at henvende sig til både børnene og deres forældre, der hver især kan nyde den fra sit eget perspektiv.

Det er Jan Oksbøl Callesens debut i rollen som både forfatter og illustrator, og man kan mærke, at teksten og illustrationerne er opstået i fælleskab, da ord og billeder smelter fantastisk fint sammen og gør samlet set bogen til et helstøbt og originalt værk.

Ny praksis for præmieringer

Legatudvalget for Litteratur har med den nyeste præmiering ændret praksis på to punkter. Fremover vil en præmiering være på 50.000 kroner, hvor den tidligere var på 75.000 kroner. Samtidig vil der fremover kun være en årlig præmiering, hvor det forgangne års bedste bøger bliver fundet. Tidligere skete præmieringen hvert halve år.

Om Legatudvalget for Litteratur

Legatudvalget består af fem medlemmer, hvoraf to udpeges af kulturministeren, mens de tre øvrige udpeges af Statens Kunstfonds Repræsentantskab.

I perioden 2016-2019 består udvalget af Tomas Lagermand Lundme (formand), Inge Lise Hornemann, Juliane Wammen, Kamila Slocinska og Dan Ringgaard.

Yderligere oplysninger

Udvalgssekretær Søren Beltoft, Slots- og Kulturstyrelsen,tlf.: 33 74 50 73,  sbe@.slks.dk

Siden er sidst opdateret: 6.3.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)