Statens Kunstfond uddeler fem tre årige arbejdslegater

Tre forfattere, en oversætter og en illustrator modtager i år det treårige arbejdsstipendium på 855.000 kr. Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur har i alt uddelt 29.150.000 i arbejdslegater og -stipendier.

14.4.2016
Forfatteren Olga Ravn modtager i år det treårige arbejdsstipendium fra Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur

Sådan begrunder udvalget de fem treårige stipendier

Olga Ravn

Olga Ravn modtager det 3-årige arbejdsstipendium til sit forsatte virke som forfatter. Hun har allerede skabt en dynamisk, poetisk og til tider en særlig råhed i sine tekster, hvor hun på mange planer og i flere litterære genrer skriver med sin sikre pen. Hun debuterede med lyriksamlingen Jeg æder mig selv som lyng (2012), hvor kroppen tager bolig i digtene og kastes frem og tilbage mellem pige og kvinde, mellem sex og kærlighed. Digtsamlingen er uden tvivl en modig og hudløs fortælling om det at være menneske. Med spøgelsesromanen Celestine (2015) blev blikket rettet mod de sammenbragte familier, der i resterne af deres egen tid, leder efter den tid, der var dengang, engang, da der var ægte spøgelser til på et kostskole et sted i Danmark. Gysende, sort og poetisk var det nærmest, en roman om mødet mellem det åndelige og det kødelige fortalt med en yderst sikker stemme. Og med den særlige blog-bog Mean girl (2014) har Olga Ravn på alle måder markeret, at hun allerede har sit helt egen ståsted i det litterære rum. Derudover er hun oversætter (bl.a. af Miranda July og har sammen med Mette Moestrup genoversat Sylvia Plath´s Glasklokken). Ravn er en flittig, litterær blogger, har skrevet en lang række lyriske manifester, bl.a. til Information, debattør, redaktør (bl.a. til bogen Jeg vil være enke, og jeg vil være digter med glemte, oversete tekster af Tove Ditlevsen) og debuterer her til foråret ligeledes også som dramatiker på teatret Sort Hvid. Hun er en forfatter, som arbejder i sit helt eget tværfaglige felt, hvor det altid er historien, Olga Ravns historie, som står helt klart, dirrende og meget stærkt.  

Claus Bratt Østergaard

Gennem de seneste tyve år har Claus Bratt Østergaard beriget dansk litteratur, sprog og tænkning med oversættelser af nogle af europæisk tænknings allerstørste klassikere: Immanuel Kant, G.W.F. Hegel, Denis Diderot, Adam Smith, Thomas Hobbes og David Hume.

Hans akademiske baggrund som cand.mag. og senere dr.phil. i fransk og engelsk romanlitteratur har givet ham den store indsigt og viden som er nødvendig for at give sig i kast med de store filosofiske klassikere. Hans oversættelse af de ofte komplekst skrevne og svært tilgængelige tekster på tysk, engelsk og fransk viser en overlegen sprogbeherskelse som fortjener anerkendelse.

Claus Bratt Østergaard er samtidig en levende og begavet formidler af filosofisk og litterært fagstof, og med det 3-årige arbejdslegat håber legatudvalget at bidrage til, at denne dygtige og bredt favnende oversætter og fagforfatter kan få arbejdsro til at fortsætte sin enestående formidling af europæisk tankegods til et dansk publikum.

Henrik List

Henrik List har været en aktiv og betydende forfatter i over tredive år. Han debuterede i 1984 som ung punkdigter, og har senere hen været forbi stort set alle genrer. I alt har han udgivet 16 bøger, samt hundredevis af artikler, essays, anmeldelser og debatindlæg.

List repræsenterer en amerikansk tradition på dansk grund, som nysgerrigt og sanseligt undersøger og beskriver alt, selv fænomener som den gode smag traditionelt forkaster - også selvom vi lever i en postmoderne tid, hvor alt er gyldigt og ligegyldigt, selv da. Hans stil er vel en slags beat, gonzo eller pulp, men det der udmærker ham er, at hans tekster altid er gennemarbejdede, velresearchede og ærlige. Alt er skrevet iflg. klassiske litterære og journalistiske standarder, og man kan så bryde sig om stilen eller ej, der er imidlertid ingen tvivl om at Henrik List er en skribent, der sætter høje faglige standarder for sig selv.

I værklisten finder man bøger, der behandler alle mulige emner. Hans "Tanger redux" er således et væsentligt litteraturhistorisk bidrag til fortællingen om de stofmisbrugende, dekadente beatforfattere og deres hangarounds i 50´ernes Tanger (først og fremmest Bowles). Hans "Kameraet i hovedet - fear X"  om "Yang", Nicolas Winding Refn, er måske en af de bedste bøger om aktuel dansk filmindustri bag kulissen, ikke mindst økonomisk. Hans bog om Los Angeles "Scener fra Sunset Boulevard" bog er vel den første, der gør opmærksom på hvor forbløffende meget også Danmark har fået af kulturelt input fra denne by, og ikke kun Raymond Chandler og The Doors. Hans "Kære fucking dagbog" om et dysfunktionelt teenagepige-univers med cuttere, anorektikere, emos mv. var tydeligvis skrevet på baggrund af talrige interviews med forskellige af disse meget unge, plagede kvinder. Det samme kan man sige om hans bog om thailandske "she-male" prostituerede på Vesterbro, en bog som han researchede i årevis med stort besvær, da denne minoritet ingen tillid har til hverken presse, myndigheder eller ret meget andet dansk.

Roses skal ikke kun Lists altid underholdende og velskrevne fag- og skønlitterære produktion, det skal også nævnes, at han sideløbende har virket som oversætter, for eksempel af Dennis Cooper, ligesom han har arbejdet med spoken word i forskellige konstellationer, f.eks. med "Jokeren". Han har også medvirket til den netop udgivne tegneseriefortolkning af novellesamlingen "Pussyland", og vi forstår på ansøgningen at han pt. arbejder på en kriminalroman, endnu en ny genre for denne alsidige og flittige forfatter. Den glæder vi os til at læse!

Morten Dürr

Morten Dürr har i næsten 50 bøger i mere eller mindre alle genrer for børn og unge (billedbog, højtlæsning, læse-let, gyserfortælling, bøger udviklet specielt til iPad og ungdomsroman) skrevet rørende, præcist og genkendeligt om det at være barn og ung. Med en tone, der aldrig er belærende, men altid i øjenhøjde med sin målgruppe. Og med et bevidst, tæt og rytmisk sprog, der fanger børn og unge, fordi de føler sig set, mærket og sanset. Siden debuten i 2004 med Skodfilm har Morten Dürr skrevet om de store, tunge emner for børn og unge såsom mobning, racisme, børn med ADHD og om børn, der har forældre, der drikker. Dürr har også skrevet om børn, der bliver slået af deres forældre, bl.a. i Hviskelegen (2008), og i billedbogen skabt i samarbejde med illustratoren Lars Gabell, Marias dukke (2010), fortælles om gadebørn og det at overleve som menneske i en verden, der til tider kan være voldsom, stor og meget uoverskuelig. Morten Dürr har i en række samarbejder med illustratorer udviklet sin helt egen stil, hvor han gang på gang skriver om ensomme børn, som på alle planer rækker hænderne ud efter et sted, hvor de kan møde en, der i ny og næ vil holde dem i hånden. Morten Dürr har siden sin debut arbejdet målrettet, konsekvent og med en stor bagage af hjerteblod. Det blod og det hjerte er hans historier i den grad farvet af. Derfor har Udvalget valgt at tildele Morten Dürr det 3-årige arbejdsstipendium. 

Anna Margrethe Kjærgaard

Anna Margrethe Kjærgaard er en bredtfavnende illustrator, der med et visuelt sprog mættet af finesse og sårbarhed henvender sig til både børn og voksne. Skønhed og poesi går hånd i hånd med et mere dystert og råt udtryk i hendes billeder, og der er sket en fantastisk udvikling i hendes billedunivers, siden hun debuterede som illustrator i 2001 med Børges bedste bryster.

Selvom hun er alsidig i sine illustrationer, er følelserne og nærværet evigt tilstedeværende. Dette kommer til udtryk både i den poetiske og sorte Skifting (2014), skrevet af Dennis Gade Kofod, hvor læseren drages ind i de underjordiskes magiske univers; Mit hus (2015) skrevet af Kirsten Kjærgaard, hvor tegningerne smukt og stemningsfuldt fremhæver bombningen af Bornholm under 2. Verdenskrig, og, sidst men ikke mindst, i den charmerende og melankolske Den hvide kanin og den sorte hat (2016).

Med bogen Bror (2013) har hun har også bevist sig som børnebogsforfatter. Bogen tager fat i et svært emne på en enkel men rørende måde med både tekst og billeder, der beskriver, hvordan det føles at have en bror med autisme.

Legatudvalget ønsker med det 3-årige arbejdslegat at give denne fine og interessante kunstner tid til ro, fordybelse og fortsat udvikling.

Fakta om uddelingen

Udvalget har behandlet 814 ansøgninger og har valgt at imødekomme 377, svarende til 46,7 procent i form af enten treårige arbejdsstipendier eller arbejdslegater på beløb mellem 50.000 og 125.000 kr.

 I alt er der blevet uddelt 29.150.000 kr.

Om Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur tildeler legater og stipendier til skabende kunstnere inden for litteraturområdet. Støtten gives på baggrund af ansøgerens samlede kunstneriske virke.

Udvalget består af Tomas Lagermand Lundme (formand), Jan Sonnergaard, Juliane Wammen, Kamila Slocinska og Malene Fenger-Grøndahl.

Yderligere oplysninger

Søren Beltoft, udvalgssekretær, sbe@slks.dk, tlf.: 33 74 50 73

Sune Blicher, presserådgiver, tlf. 33 74 45 62 

Siden er sidst opdateret: 28.10.2016

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)