Statens Kunstfond inviterer oversættere af dansk litteratur til BogForum

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur inviterer ca. 60 oversættere af dansk litteratur til København i forbindelse med BogForum den 11-13 nov. 2016.

23.8.2016

Den danske bogmesse, BogForum, foregår fra fredag d. 11. til og med 13. november 2016 i Bella Center i København. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur har mulighed for at dække rejse- og opholdsudgifter for op til 60 oversættere fra onsdag d. 9. november til søndag d. 13. november.

Besøget skal styrke oversætternes kendskab til den danske bogbranche samt give dem mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden og deres danske samarbejdspartnere.

Udover deltagelsen på bogmessen arrangerer Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur et ”speed-dating” arrangement torsdag d. 10. november, hvor oversætterne får mulighed for at møde repræsentanter fra en række danske forlag og litterære agenturer, samt et efterfølgende fagligt arrangement. Derudover inviteres alle deltagere til en uformel middag torsdag d. 10. november.

Ønsker du at deltage i oversætterbesøget, skal du sende en elektronisk ansøgning.

I ansøgningen bedes du redegøre for dit litterære oversættelsesarbejde, gerne med en liste over oversættelser fra dansk og evt. andre sprog samt anføre de nødvendige bankoplysninger. Til brug for dette bedes du anvende en af følgende bankoplysningsblanketter.

Bankoplysningsskema med IBAN

Bankoplysningsskema uden IBAN

Såfremt flere ønsker at deltage, end udvalget kan honorere, vil der blive foretaget en prioritering blandt de ansøgende.

Således vil nye deltagere og deltagere fra nye sprogområder blive prioriteret, ligesom oversættere, der aktuelt arbejder med oversættelser fra dansk til et fremmedsprog.

Fristen var 12. september og det er ikke længere muligt at søge.

Spørgsmål kan rettes til Anne-Marie Rasmussen på anr@slks.dk.

 

 

Siden er sidst opdateret: 14.9.2016

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)