Ellen Boen får Dansk Oversætterforbunds Ærespris

Dansk Oversætterforbunds Ærespris for 2015 tildeles oversætteren Ellen Boen. Prisen er på 75.000 kr. og bevilges af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur.

23. august 2016
Oversætteren Ellen Boen er dette års modtager af Dansk Oversætterforbunds Ærespris. Prisen, som er på 75.000 kr., uddeles ved et arrangement i Slots- og Kulturstyrelsen, den 11. marts kl. 15-17.

Prisen overrækkes fredag den 11. marts kl. 15 – 17 i Slots- og Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, København V.

Arrangementet er åbent for alle.

prisen overrækkes af næstformand for Dansk Oversætterforbund, Rasmus Hastrup og motiveres af forlægger Charlotte Jørgensen.

"Formår at spænde over mange genrer og emneområder med stor sikkerhed og indsigt"
"Ellen Boen oversætter primært skønlitterær prosa fra svensk, norsk og engelsk. Hun formår at spænde over mange genrer og emneområder med stor sikkerhed og indsigt. Teksterne oversættes altid med respekt for genren og de krav, den stiller. Ellen Boen har et sprogligt overskud og en opfindsomhed og evne til at få enhver bog, hun oversætter, til at blive en fornøjelse at læse på dansk", skriver priskomiteen blandt andet.

Om Dansk Oversætterforbunds Ærespris
Oversætterforbundets Ærespris blev indstiftet i 1945 og tildeles "en oversætter, som ved fremragende gengivelse af et eller flere betydende, udenlandske værker har beriget dansk litteratur". Prisen uddeles hvert år. Tidligere prismodtagere er, Mich Vraa for 2014, Ellen Wulff for 2013 og Aino Roscher for 2012.

Yderligere oplysninger
Marie Husted Dam, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf. 33 74 50 76, mhd@remove-this.slks.dk

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)