4.8 mio. til litterære eksperimenter og arrangementer i 2015

23. august 2016
Digteren Ursula Ankjær Olsen er gået sammen med komponist Eyvind Gulbrandsen og den finske lyskunstner Timo A. Alto om at skabe et litterært kunstværk, der med lyd og lys fortæller de lokale historier fra Borum, True og Hørret. (Foto: Henriette Bachmann)
Digteren Ursula Ankjær Olsen er gået sammen med komponist Eyvind Gulbrandsen og den finske lyskunstner Timo A. Alto om at skabe et litterært kunstværk, der med lyd og lys fortæller de lokale historier fra Borum, True og Hørret. (Foto: Henriette Bachmann)

Statens Kunstfond har i 2015 givet 4.8 mio. kr. i støtte til forskellige litterære projekter fra puljen De Generelle Midler. Et af projekterne er ”Vandrehistorier – Landsbyen som scene”, hvor kunstnere og lokale borgere går sammen om at fortælle de lokale historier i et kunstværk, der kombinerer litteratur, lyd- og lyskunst.

Beboerne i Borum, True og Hørret – tre forskellige landsbyer i Aarhus Kommune – får noget at tale om i den kommende tid, når deres lokale fortællinger bliver kunstnerisk bearbejdet af digteren Ursula Andkjær Olsen, komponist Eyvind Gulbrandsen og den finske lyskunstner Timo A. Alto og efterfølgende bliver opført som vandrende koncerter, der begiver sig igennem byens fælleshuse, kirker og private hjem. 

Støtte til dansk litteratur – vidt og bredt
Projektet er et godt eksempel på de typer af projekter, der bliver støttet af puljen De Generelle Midler. Puljen hører under Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur og støtter dansk litteratur vidt og bredt. Lige fra støtte til, at dansk poesi kan udkomme i udlandet til realiseringen af store digitale projekter og litterære festivaler rundt om i hele Danmark.

Thomas Harder, formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur, siger:
”Puljen De Generelle Midler er med sit brede sigte med til at sikre, at vi har et levende eksperimenterende litterært miljø i Danmark. Med puljens midler skaber vi rammerne for nogle litterære oplevelser, som vi ellers ikke ville have fået, og vi får danske bøger udgivet – både i Danmark og i udlandet – som ellers ikke ville være blevet til noget. ”

Fakta om De Generelle Midler
De Generelle Midler kan blandt andet søges af danske og udenlandske forlag og arrangører af litterære arrangementer. Læs mere om, hvem der kan søge, og hvad der kan søges til, her

2015 blev der uddelt 4,8 mio. kr. fra puljen, der var 284 ansøgninger, og der blev givet 158 tilsagn.

Yderligere oplysninger
Sune Blicher, presserådgiver, Kulturstyrelsen, sub@kulturstyrelsen.dk; tlf.: +45 3374 4562
Marie Husted Dam, konsulent, Kulturstyrelsen; mhd@kulturstyrelsen.dk, tlf.:+45 3374 5076 

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)