Vil du til Japan med dit kunsthåndværk- eller designprojekt?

Med en nyoprettet pulje giver Statens Kunstfond dig muligheden for at lære håndværksteknikker og -traditioner i Japan.

4.11.2016
Foto: A. Petersen

I anledning af fejringen af 150-året for diplomatiske forbindelser mellem Japan og Danmark har Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design netop oprettet en ny pulje. Denne pulje skal fremme samarbejder mellem danske kunsthåndværkere og designere og japanske partnere. Så har du et design- eller kunsthåndværkprojekt, du gerne vil til Japan med, eller vil du invitere en japansk partner til Danmark, så har du chancen nu.

 

Projektstøtteudvalget siger om initiativet:

”For 150 år siden, i forlængelse af åbningen af handelsruter til og fra Japan, blev japansk kultur en overvældende inspirationskilde for europæisk kultur og fik enorm indflydelse på den. I dag har globaliseringen og digitale medier gjort det lettere at følge med i, hvad der foregår på den anden side af kloden, men vi tror, at fysiske møder og direkte samarbejde er det mest frugtbare. Vi vil fejre 150-året for dansk-japansk samhandel og diplomatiske forbindelser ved at fremme revitaliseringen af denne kulturudveksling.”

 

Om puljen

Puljens fokus er visuel kultur, håndværk og de særlige traditioner og teknikker, som du kan lære ved at opholde dig i Japan. Det kan enten være hos en mester, en virksomhed, en tegnestue, en producent eller på et kursus, men det kan også være ved at invitere en japansk kunstner, håndværker eller designer til Danmark.

 

Der kan søges tilskud på op til 75.000 kr.

 

Ansøgningsfristen er d. 10. januar 2017. Der kan forventes svar efter otte uger.

 

Læs mere og søg tilskud her.

 

Siden er sidst opdateret: 1.12.2016

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)