#153 – Selected pieces from the Danish Arts Foundation’s Jewellery Collection

3.2.2015
”Bøjle” af Ole Bent Petersen, 1987. Foto: Thomas Damgaard

Siden 1978 har Statens Kunstfond indkøbt smykker, lavet af de mest anerkendte og eksperimenterende smykkekunstnere i Danmark. I denne udstilling viser vi 153 af de næsten 300 smykker, som denne samling består af.

Det særlige ved smykker er, at de er skabt til at blive båret. Mange af Kunstfondens smykker indgår i den udlånsordning, som blev oprettet i 2007, hvor personer, der optræder i offentlige sammenhænge, kan låne et af smykkerne. Sådan kan smykkerne blive vist og brugt på samme tid, og ligesom med anden kunst, som Statens Kunstfond indkøber, komme ud til offentligheden.
 
Dansk smykkekunst hviler på en stærk guldsmedtradition, hvor ikke mindst firmaer som Georg Jensen har spillet en central rolle. I udstillingen repræsenterer Henning Koppel denne tradition med et armbånd i sølv. Men i 1970’erne begyndte andre ideer at slå gennem. Man begyndte at stille kritiske spørgsmål til smykkets funktion som enten dekorativ pynt, investeringsobjekt eller rituel gave. Kunne det være noget andet og mere? Kunne det udvikles som et kunstnerisk medium? Kunne værdien måles i andet end karat og mængden af ædelsten?
 
Et svar var at nedbryde hierarkiet mellem materialer. Siden 1970’erne har smykker lige så gerne været lavet af papir, plast, gummi, hestehår, tre, stål og aluminium som af ædelmetaller. Et andet svar var at bruge humor og ironi og udfordre fagets konventioner. At give arbejderne titler blev almindeligt som en indgang til ideen bag smykkets udformning eller indhold. Flere smykkekunstnere etablerede egne værkstedsbutikker, og unikasmykke blev et begreb. I København blev ikke mindst Galerie Metal, som Jan Lohmann og Peder Musse etablerede i 1978, en vigtig arena for det, som internationalt fik betegnelsen “the new jewellery”.
 
Et kunstsmykke er et personlig udtryk, så udstillingen indeholder mange forskellige formsprog og ideer. To hovedretninger lader sig alligevel udskille. Geometriske former, som enten er organiske eller konstruktivistiske i sit udgangspunkt, har længe vært dominerende, men efterhånden har en figurativ og fortællende tradition også fået et stærkere fæste. Ole Bent Petersen, som i 1970’erne var temmelig alene om at bruge smykkemediet til at kommentere hverdagsfænomener, har således fået flere efterfølgere.
 
Mens den ældre generation har en tydelig forankring i guldsmedfagets teknikker og håndværksmæssige indfaldsvinkler, er dette ikke så tydeligt blandt de yngre. Flere har studeret ved udenlandske kunst- og designskoler og har ikke en baggrund som guldsmede. På tværs af forskelle i kulturel og uddannelsesmæssig baggrund, og uafhængigt af om deltagerne definerer sig som designere, kunsthåndværkere eller guldsmede, viser arbejderne i denne udstilling, at små objekter kan være bærere af stor skønhed. Men ikke bare det. Dette er smykker, som samtidig inviterer os til at reflektere over, hvad et smykke er og kan være.
 
Tekst: Jorunn Veiteberg

Tilbage til nyhed

 

 

Siden er sidst opdateret: 3.2.2015

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)