Nicholas Nybro / 30.000 kr.

Nicholas Nybro præmieres med 30.000 kr. for showet SS16 på Københavns Rådhus den 7.august 2015 under Copenhagen Fashion Week.

Foto: COPENHAGEN FASHION WEEK®

Udvalgets begrundelse for præmieringen:

Nicholas Nybro skabte med sit show på Københavns Rådhus i august en meget smuk og særlig oplevelse i det unikke rum.

Showet var en traditionel catwalk, men havde en fin fortælling i indgangene. Showet startede med en oplæsning fra Snedronningen af H.C. Andersen, hvor oplæseren var iført en kæmpe hvid skjortekjole. Showet gav tilskuerne en rejse gennem smukke skjorter og skjortekjoler i det fineste bomuld over plisseret thaisilke til de vildeste bastkjoler, som voksede i takt med den sære og forunderlige lyd, der fyldte rummet.

For denne unikke kollektion, der blev så smukt præsenteret som en fascinerende fortælling om et klædningsstykke i så forskelligartede udtryk præmierer Statens Kunstfonds Legatudvalg for Kunsthåndværk & Design Nicholas Nybro med 30.000 kr.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)