Lån et smykke

Skal du deltage i en officiel begivenhed i Danmark, det vestlige Europa, Nordamerika eller Australien, så kan du låne et smykke fra Statens Kunstfonds Smykkesamling.

”Bøjle” af Ole Bent Petersen, 1987. Foto: Thomas Damgaard

Sådan låner du et smykke

Gå ind på vores.kunst.dk og opret dig som låner. Efter at din ansøgning er blevet accepteret, vil du blive kontaktet og kan efter aftale afhente det valgte smykke på Designmuseum Danmark, Bredgade 68, København K, hvis du bor i hovedstadsområdet. Bor du i provinsen, eller er du dansker bosat i det vestlige Europa, Nordamerika eller Australien, får du smykket tilsendt med posten.

Om smykkesamlingen

Statens Kunstfonds Smykkesamling er en udlånsordning, hvor personer, der optræder i offentlige sammenhænge, kan låne et af de smykker, Statens Kunstfonds Kunsthåndværk- og Designudvalg har indkøbt. Smykkesamlingen er en samling af smykker af høj kunstnerisk kvalitet, som Statens Kunstfond har indkøbt af de mest anerkendte og eksperimenterende smykkekunstnere i Danmark. Smykkesamlingen består af ca. 300 smykker, indkøbt af fonden siden 1978. Se alle smykkerne her.

Derfor lånes smykkerne ud

Målet med udlånsordningen er, at de smykker, kunstfonden køber, kommer ud til offentligheden. Det er med til at gøre opmærksom på dansk smykkekunst og danske smykkekunstnere. Det er generelt sådan, at kunstværker, Statens Kunstfond indkøber, skal være til rådighed for statslige, kommunale, eller andre institutioner med offentlighed adgang. Derfor har kunstfonden i mange år deponeret – det vil sige udlånt – kunstværker til institutioner landet over. I 2007 fik kunstfonden så den idé, at også de mange unikke smykker, fonden har købt, kunne vises i det offentlige rum. Da smykker er skabt til at blive båret, besluttede fonden, at det var oplagt at låne smykkerne ud, så de kunne blive vist og brugt på samme tid.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)