Kommisioneret værk til Den Internationale Straffedomstol

Eske Rex' svævende skulptur af træ bliver et centralt omdrejningspunkt ved hovedindgangen til Den Internationale Straffedomstols (ICC) nye hovedsæde i Haag

Det er den danske kunstner Eske Rex, der har skabt værket til bygningen tegnet af Schmidt, Hammer og Lassen Architects, som står færdig i december 2015.  Værket viser hvordan dansk design og arkitektur går op i en højere enhed, med den menneskelige dimension i centrum.  

Eske Rex forklarer om værket:

"Min ide er at skabe et enkelt og kraftfuldt rumligt greb med træ og lys. Værkets transformation af træet fra de lige linjer til en cirkel skaber en velkommende og varm oplevelse i bygningens foyer, der ellers består af skarpe linjer i glas, stål og sten.”

”Symbolikken bygger videre på ICC’s værdigrundlag og understreger arkitekturens hovedakser med de to "arme" der rækker ud og inviterer ind i et fælles oplyst rum".

Formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design, Astrid Krogh udtaler:

”Dansk design og arkitektur er efterspurgt i udlandet. Med denne mulighed for at donere et værk til et markant dansk bygningsværk i international særklasse, så vi i udvalget en oplagt chance for at vise hvordan dansk design og arkitektur kan spille sammen i en helhedsoplevelse for brugeren.”

Det er Statens Kunstfond, der har udpeget Eske Rex til opgaven og Astrid Krogh forklarer hvorfor:   

”Vi har udpeget Eske Rex til opgaven, fordi han arbejder i et spændende tværæstetisk felt, hvor kunst, design og arkitektur naturligt flettes sammen.”  

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)