Danish Crafts Collection

Danish Crafts Collection 18 blev præsenteret på messen Maison&Objet i Paris, 2014. Foto: Jule Hering.

Danish Crafts Collection er en prisbelønnet årlig kollektion, der siden 1999 har præsenteret et kurateret udvalg af det bedste nutidige danske kunsthåndværk og design på internationale messer og i andre kommercielle sammenhænge. Danish Crafts Collection udføres fra 2014 af Statens Kunstfond med Kulturstyrelsen som sekretariat.

Se den aktuelle kollektion og tidligere kollektioner på Craftscollection.dk

I årene 1999-2013 blev Danish Crafts Collection organiseret af Danish Crafts. Som en del af den politiske aftale om Danish Crafts’ fusion med Kulturstyrelsen fra januar 2014 blev det besluttet at videreføre kollektionen i Statens Kunstfond med Kulturstyrelsen som sekretariat. 

Formålet med Danish Crafts Collection er at bidrage til en langsigtet samlet promovering af dansk kunsthåndværk og design internationalt, samt at igangsætte en udvikling for den enkelte deltager, som kan føre til en professionel karriere på kommercielle vilkår - enten med egen produktion eller i samarbejde med en producent.

Markedsføring og præsentation

Kulturstyrelsen står for den overordnede markedsføring og præsentation af kollektionen. Markedsføringen understøttes af en målrettet presseindsats internationalt og herhjemme. Hver kollektion præsenteres på mindst én international designmesse, og gennem årene har kollektionen vundet priser på bl.a. Ambiente i Frankfurt og ICFF i New York. De seneste år er kollektionen blevet lanceret på Maison&Objet i Paris i september måned. 

Den samlede præsentation af nyt dansk kunsthåndværk styrker synligheden og øger anerkendelsen af kunsthåndværket. Danish Crafts Collection har fokus på en stærk visuel identitet og genkendelighed i markedsføringsmateriale, website og standdesign. 

Danish Crafts Collection har gennem årene endvidere affødt samarbejdsprojekter med producenter, museumsbutikker og toneangivende designforretninger. Der er eksempelvis blevet udviklet særudgaver af Danish Crafts Collection til MoMA Design Store i New York og Skandium i London.

Kunsthåndværkere og designere

De kunsthåndværkere og designere, der bliver optaget i Danish Crafts Collection, står selv for produktion, forsendelse og fakturering af deres produkter. Gennem årene har mange deltagere i kollektionen oplevet øget presseomtale og salg som følge af kollektionen. Flere deltagere har endvidere opnået at få sat deres værker og produkter i produktion af anerkendte designvirksomheder.

Se nuværende og tidligere deltagere på www.craftscollection.dk

 

 

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)