Filmkunstnere kan søge arbejds- og rejselegater nu

Ansøgningsfristen for arbejdslegater og rejselegater for skabende filmkunstnere er i år allerede 1. februar.

18.1.2017
Nicole Nielsen Horanyi var en af modtagerne af arbejdslegater i 2016. Fotograf: Helle Moos.

Statens Kunstfonds Legatudvalg for Film er klar til at modtage ansøgninger om arbejdslegater og rejselegater fra skabende filmkunstnere. Ansøgningsfristen er 1. februar.

Formålet med arbejdslegaterne er at give højt kvalificerede og talentfulde skabende filmkunstnere mulighed for at videreudvikle deres kunstneriske arbejde, mens rejselegater gives til skabende filmkunstnere som tilskud til transport og ophold i forbindelse med inspirations- og researchrejser i ind- og udland.

Udvalget støtter udviklingen af skabende filmkunstnere, som allerede har en vis produktion bag sig. I 2016 uddelte udvalget over 3 millioner kroner til i alt 20 arbejdslegater. 500.000 kroner blev uddelt til i alt 21 rejselegater.

Ansøgningsfristen for arbejdslegater og rejselegater er onsdag 1. februar.

Læs ansøgningsvejledningerne her.

Fakta om Statens Kunstfonds Legatudvalg for Film
Statens Kunstfonds Legatudvalg for Film består af filminstruktør Michael Madsen (formand), manuskriptforfatter Maren Louise Käehne og filminstruktør Nils Malmros. 

Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Bodil Høgh, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.: 33 74 45 61,  boh@remove-this.slks.dk.

Siden er sidst opdateret: 18.1.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)