Om Venedig Biennalen

Venedig Biennalen er den ældste og største biennale - og dermed måske den mest prestigefulde internationale begivenhed for samtidskunst. Hvert andet år tiltrækker Venedig Biennalen et stort internationalt kunstpublikum – i 2015 med et rekordhøjt besøgstal på 501.000 gæster. Biennalen har åbent fra maj til november.

Padiglione Centrale, La Biennale di Venezia, 2010. Fotograf: Giorgio Zucchiatti

Biennalens hovedudstilling kurateres af en international hovedkurator, som formulerer det overordnede tema for Biennalen og udvælger de kunstnere, der skal deltage på hovedudstillingen. Hovedudstillingen finder sted i Biennalens Central Pavilion og i det gamle militære anlæg Arsenale. I 2017 er det den franske kunsthistoriker Christine Macel, der med titlen ”VIVA ARTE VIVA” kuraterer hovedudstillingen på Venedig Biennalen. Udover hovedudstillingen består Biennalen af et stort antal nationale pavilloner, der er placeret i og udenfor parken Giardini di Castello. I 2015 var kunstnere fra 53 forskellige lande repræsenteret.

Venedig Biennalen har gennem årene dannet forbillede for et fortsat voksende antal større og mindre kunstbiennaler verden over, men har trods den øgede konkurrence formået at bevare sin status som en af de mest betydningsfulde internationale begivenheder inden for samtidskunst. Du kan læse mere om hovedudstillingen, Christine Macel og de forskellige venues på Biennalens officielle hjemmeside via linket til højre.

Statens Kunstfond

Det er Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, der udpeger hvilken kunstner eller kunstnere, der skal repræsentere Danmark på Venedig Biennalen. Udvalget står også for financieringen af den danske pavillon med en samlet bevilling på 4.4 mill dkr. og for at lægge de organisatoriske og kunstpolitiske rammer for begivenheden.  

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)