Den Danske Pavillon

Danmark har deltaget på Venedig Biennalen siden begyndelsen i 1895. De første Venedig Biennaler foregik i Palazzo d’ Esposizioni, der i dag er kendt som hovedudstillingens Central Pavilion i Giardini di Castello. Her var også Danmark repræsenteret i et eller to rum. Imidlertid voksede biennalen sig hurtigt større end hvad udstillingsbygningen kunne rumme, og fra 1907 og frem begyndte en række lande at opføre nationale pavilloner i parken omkring Palazzo d’ Esposizioni. Siden er stadig flere nationale pavilloner kommet til, også uden for parken, og i de sidste par udgaver af Biennalen i Venedig har mere end 50 nationer deltaget.

 

Den Danske Pavillon. Foto: Luca Delise

Den Danske Pavillon ligger i Giardini di Castello tæt ved hovedindgangen. Hovedbygningen er fra 1932 og er tegnet af arkitekten Carl Brummer. Den består af et stort rektangulært rum med ovenlys, som udefra set er domineret af en søjlerække, som dækker hele facaden.

I efterkrigsårene begyndte kravene – bl.a. til størrelsen af Den Danske Pavillon – at ændre sig, og det var nødvendigt med en ny løsning. Man overvejede i en periode at rive den eksisterende bygning ned og i stedet deltage i projektet omkring etableringen af en fælles nordisk pavillon. I stedet besluttede man sig for en tilbygning til den eksisterende bygning. Opgaven blev givet til arkitekten Peter Koch i 1960. Han skabte en uprætentiøs og funktionel tilbygning i gule mursten og med fladt tag.

 

 

Tegning: Ark. Troels Bruun

Den Danske Pavillon er ofte blevet beskyldt for at være en disharmonisk og forvirret omgang arkitektur, og set udefra kan det samlede indtryk da også virke noget forvirrende. Set indefra er de to bygninger imidlertid mere harmonisk forenede, og de mage forskellige kunstnere som gennem årene har udstillet i pavillonen har kunnet arbejde med og imod bygningens kvaliteter som udstillingsrum.

 

Den Danske Pavillon. Foto: Luca Delise

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)