Den Danske Pavillon 2011

SPEECH MATTERS 

Den Danske Pavillon blev i 2011 kurateret af den græske kurator Katerina Gregos, der skabte udstillingen SPEECH MATTERS - en gruppeudstilling bestående af 18 internationale kunstnere fra 12 forskellige lande, der var inviteret til at udfolde, uddybe og undersøge begrebet ytringsfrihed. Udstillingen ønskede at anspore til et nuanceret blik på og debat om emnet, der samtidig viste begrebets kompleksitet. Udstillingen foregik både i og omkring den Danske Pavillon.

SPEECH MATTERS rummede 13 nye installationer, der hver i sær fremhævede forskellige blikke på begrebet ytringsfrihed gennem en bred vifte af praksisser; fra fotografi, maleri og installationskunst til satiretegninger og animationskunst. Udstillingen bestod af kunstnere fra lande, hvor ytringsfriheden er under pres som f.eks. Kina og Iran, og fra lande, hvor spørgsmålet om ytringsfrihed i stigende grad giver anledning til konflikter som f.eks. Holland. Derudover repræsenterede udstillingen en række kunstnere som har beskæftiget sig indgående med ytringsfrihed som problematik i deres værker.

De deltagende kunstnere var: Agency, Ayreen Anastas & Rene Gabri, Robert Crumb, Stelios Faitakis, FOS, Sharon Hayes, Han Hoogerbrugge, Mikhail Karikis, Thomas Kilpper, Runo Lagomarsino, Tala Madani, Wendelien van Oldenborgh, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Taryn Simon, Jan Švankmajer, Johannes af Tavsheden, Tilman Wendland, Zhang Dali.

Udstillingens koncept

Kuratoren Katerina Gregos forklarer udstillingens koncept og tema som følgende: I lyset af de forandringer, der i øjeblikket præger den globale scene, bliver spørgsmålet om ytringsfrihed i stadig stigende grad anfægtet. Dette gælder både i lande med autoritære regimer og i frie demokratiske samfund, hvor civile rettigheder i stigende grad synes under pres. Udover måske særligt at vedrøre Danmark er problematikken også højst relevant i forhold til meget af det, der sker rundt omkring i verden i dag: fra censur og trusler mod pressen i bl.a. Rusland; til Googles seneste konflikt med Kina om landets overvågning og begrænsning af internettet; de seneste omvæltninger i Nordafrika; ændringerne i Ungarns medielov og forfatning; WikiLeaks-skandalen og andre eksempler såsom øget overvågning i Storbritannien og USA; samt værdidebatten om begrænsningerne af ytringsfriheden i Holland og andre europæiske lande.

Forestillingerne om ytringsfrihed er måske så globalt udbredte, fordi de spænder over uhyre mange emner. De er således uløseligt forbundet med såvel bredere politiske og kulturelle spørgsmål som sociale og private forhold. Forestillingerne om ytringsfrihed knytter desuden an til andre emner som pressefrihed, censur og selvcensur, internettet, copyright, immateriel ejendomsret, privatisering af viden, lov og orden, det offentlige rum, juridiske spørgsmål, pornografi, seksuel orientering, livsstil og spørgsmål om menneskerettigheder generelt.

Danmark har længe haft ry for sin vidtgående ytringsfrihed og pressefrihed; i reporter fra Worldwide Press Freedom Index har Danmark gang på gang ligget i top 10, og landet har altid været helt fremme, når det gælder den offentlige debat om progressive emner med relation til ytringsfrihed. At Danmark imidlertid også har gennemlevet, hvad man kan kalde et ’ytringsfrihedstraume’, gør det blot endnu mere oplagt at benytte den Danske Pavillon som afsæt for at diskutere problematikken.

En mere nuanceret debat

Udstillingen i den Danske Pavillon på den 54. internationale kunstudstilling – la Biennale di Venezia 2011 skal anspore til en nuanceret debat om begrebet ytringsfrihed, der i stigende grad synes at blive anvendt som et tomt politisk slogan i en debat præget af forsimpling, fordomsfuldhed og populisme.

Ytringsfrihed er et enormt komplekst og ofte følsomt emne, som i høj grad afhænger af subjektive, politiske, sociale, kulturelle, religiøse og personlige synspunkter. Diskussionen om ytringsfrihed er derfor meget relativ og åben. Udstillingen forsøger at sætte fokus på nogle af de forviklinger, flertydigheder og gråzoner, der knytter sig til emnet ved at betone det forhold, at ytringsfriheden hverken kan udøves eller anvendes på nogen programmatisk eller præskriptiv måde, og at dens grænser er svære at fastsætte.

Spørgsmålet om ytringsfrihed mere generelt er også vigtigt, fordi det ikke kun relaterer sig til kunstneriske og litterære udtryk eller pressefrihed og internet, men også til måden vi agerer på i det offentlige rum – et sted som undergår øget regulering. Desuden føjer internettet endnu et perspektiv til diskussionen vedrørende ytringsfrihedens omfang samt kontrol, spredning og ejerskab af information. Endelig berører emnet også kernen i den billedkunstneriske praksis, som fundamentalt set er betinget af muligheden for at ytre sig frit. Samtidskunstnere i de såkaldt frie samfund arbejder under den forudsætning, at de kan udtrykke sig frit, men i hvilket omfang? Hvordan står det egentlig til med den kunstneriske frihed i en tid, hvor spørgsmålet om kunstnerisk autonomi udfordres af erhvervsmæssige og private interesser?

Udenfor pavillonen

Udstillingen SPEECH MATTERS udspandt sig ikke blot inde i den Danske Pavillon men udvidede også pavillonens fysiske rammer; dels ved at brede sig ud i det omkringliggende åbne og offentlige areal omkring, og dels ved at integrere sig i det Venetianske bybillede. Denne udvidelse blev konkretiseret gennem en række udendørsværker skabt af tre af de deltagende kunstnere: 

Den tyske kunstner Thomas Kilpper byggede en Pavillon for Revolutionary Free Speech, hvis åbne struktur var bygget ind i og ud over den Danske Pavillons private have. Dette ambitiøse projekt kom i stand i samarbejde med et hold af ingeniører, tømrere og bygningshåndværkere ved primært at anvende træ og andet overskydende materiale fra den seneste arkitekturbiennale i 2010. Bygningsværket rummede også Speakers’ Corner, en offentligt tilgængelig balkon, der vendte ud mod den Danske Pavillons facade. Her blev en række performances, som var skabt til lejligheden, opført.

Den græske kunstner Stelios Faitakis skabte værket Imposition Symphony - et kæmpe vægmaleri i seks kapitler opført udenpå den Danske Pavillons neoklassicistiske facade. Værket bestod af en hovedhistorie på seks afsnit der alle relaterede sig til spørgsmål om ytringsfrihed, censur og undertrykkelse fra et samtidigt og historisk perspektiv.

Med den danske kunstner FOS' deltagelse kom den Danske Pavillon også til at indgå i Venedigs urbane labyrint. Her skabte FOS værket Osloo – en flydende pavillon af social interaktion i det offentlige rum. Osloo rummede en bar, en radiokanal og en scene til koncerter, samtaler og foredrag. Her kom ytringsfriheden til udtryk i form af forskellige events i løbet af biennalens første måned. Læs mere om projektet her: osloo.dk

Udpegning af kurator

I modsætning til andre år udpegede Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg i 2011 den græske kurator Katerina Gregos til at stå for den Danske Pavillon. Hun blev valgt blandt fem internationale kuratorer, som udvalget hver i sær havde inviteret til at fremlægge et forslag til Pavillonen. Intentionen med denne udvælgelsesprocedure var at udfordre den nationale repræsentation på Venedig Biennalen og sikre en kuratorisk tilgang, som kunne sætte den danske samtidskunst ind i en international kontekst. Gregos blev valgt på baggrund af sit koncept for pavillonen, der på en og samme tid var særlig dansk og absolut international.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)