Praktikant til formidling af kunst i offentlige rum

30.11.2016


Slots- og Kulturstyrelsen søger praktikant til arbejde med formidling af kunst i offentlige rum


Slots- og Kulturstyrelsen søger en praktikant med interesse for formidling, registrering og udvikling af området ’kunst i offentlige rum’ og som ønsker at få erfaring med opgaver af kommunikativ, administrativ og projektorienteret art.

Styrelsen er sekretariat for Statens Kunstfond, og dine arbejdsopgaver vil hovedsaglig relatere sig til hjemmesiden vores.kunst.dk, der er en samlet indgang til kunst indkøbt og støttet af Statens Kunstfond gennem mere end 50 år. Du vil blive introduceret til det internationale databasesystem TMS (The Museum System), der ligger til grund for sitet, og som flere store museer bruger både herhjemme og i udlandet.

Der vil være et særligt projekt med at skrive mindre tekster målrettet de borgere, der møder kunsten i offentlige rum. Projektet vil introducere dig til registrering af værker, håndtering af kunstværker på fondens lager samt at udvikling og evaluering af tiltag for ordningerne ’Lån af kunst’ og ’Kunst i det offentlige rum’. Der er mulighed for at assistere ved møder mellem udvalg, kunstnere og offentlige institutioner og vil få indblik i kunststøtten og andre kulturpolitiske forhold.

Praktikpladsen er med start midt/slutningen af januar 2017 og 4-6 måneder frem. Der er mulighed for både deltids- og fuldtidspraktik afhængig af kravene på din uddannelsesinstitution. Det er dog et krav med minimum 20 timer ugentligt. Vi er fleksible omkring eksamensperioder og studieintensive perioder.

Vi ser gerne at:

·         Du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation og / eller kultur.

·         Du er struktureret og har flair for administrative opgaver

·         Du har gode formidlings- og kommunikationsfærdigheder og har interesse for kunsten og kulturen i samfundet

·         Du kan arbejde selvstændigt og er ikke bange for at tage ansvar

·         Du kender sociale medier som facebook og instagram og interesserer dig for, hvordan man kommunikerer i en digital kontekst.

Der er ansøgningsfrist søndag d. 11. december 2016 og vi forventer at holde samtaler ugen efter.

Send din ansøgning til jla@remove-this.slks.dk

Vær opmærksom på at Slots- og Kulturstyrelsens Billedkunst enhed i øjeblikket søger to praktikanter. Du har mulighed for at søge begge stillinger.

For yderligere information kontakt Johanna Lassenius +45 33 74 50 39 eller Tine Vindfeld +45 33 74 55 14

Siden er sidst opdateret: 30.11.2016

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)