Kulturstyrelsen reducerer svartid på billedkunstpuljer

Hidtil har ansøgere til Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst skulle vente 12 uger på svar efter en ansøgningsfrist. Fra 2016 reduceres svartiden til 8 uger

24. august 2016
Billedkunstkontoret, Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København

Kulturstyrelsen gennemførte i 2014 en brugerundersøgelse, som viste at 1/3 af ansøgerne på billedkunstområdet ikke er tilfredse med svartiderne, når de har ansøgt om støtte. Samtidig udtrykte 79% af ansøgerne, at svartiden har stor betydning for dem.

Som opfølgning på brugerundersøgelsen, har Kulturstyrelsens billedkunstkontor haft fokus på, at få bragt svartiden ned. Dette er lykkedes, dels igennem optimerede arbejdsgange, dels fordi Kulturstyrelsens IT-systemer er blevet mere stabile og driftssikre.

”Det er meget vigtigt for os, at kunstnerne, udstillingsstederne og vores andre brugere, er tilfredse med den måde vi varetager vores opgaver på. Vi bestræber os hele tiden på, at imødekomme brugerne inden for de rammer vi har. Reduktionen i svartiden er et af de områder vi ved betyder noget for kunstnerne og for udstillingsstederne. Jeg er derfor glad for, at det nu er lykkedes at bringe svartiden ned”, siger kontorchef for billedkunstkontoret, Anette Østerby.

Kulturstyrelsens billedkunstkontor modtager 4 gange årligt et stort antal ansøgninger til puljerne under Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst. Selvom alle ansøgninger i dag er digitale, har processen med at modtage ansøgningerne, klargøre dem til udvalget, udvalgets læsetid, samt styrelsens udsendelse af svarbreve til ansøgerne, hidtil taget op til 12 uger.

Den korte svartid gælder allerede fra første ansøgningsfrist i 2016.

Du kan læse mere om støttemuligheder på billedkunstområdet her.

Yderligere information: Konsulent, Theis Petersen, Kulturstyrelsen, tpe@kulturstyrelsen.dk, 33744534

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)