Sjippe-søjler, fællesgyngning og menneskestore skeer

Kom og vær med til Molly Haslunds performance på Vestjyllands Højskole.

24. august 2016
Molly Haslund er blandt andet kendt for sine skulpturelle redskaber som de kæmpestore passere.

Billedkunstneren Molly Haslund er blandt andet kendt for sine skulpturelle redskaber, der blandt andet tæller kæmpestore passere til at ridse cirkler i gruset eller tegne hvide cirkler med kridt på asfalten. Skeer i menneskestørrelse, der kan bruges til boldspil, en gul søjle med syv sjippetorve og et gyngestativ med gynger der hænger så tæt, at man må svinge i takt.

Til Statens Kunstfonds jubilæum præsenterer Molly Haslund sammen med Vestjyllands Højskole sine redskaber i en performativ rundvisning på skolen.

Alle gæster til arrangementet har mulighed for at prøve redskaberne, der skaber direkte forbindelser mellem liv og kunst, påvirker både krop og sind, og leder til bredere spørgsmål om, hvad der dikterer vores bevægelser og aktiviteter? Hvordan vores hverdag er koreograferet? Og hvad der animerer os til leg og interaktion?

Program

14.00  Kaffe og Cirkelkager
14.30  Eventen begynder og tager gæsterne med rundt
16.00  Fri afprøvning af redskaber for alle
16.30  Suppe
17.00  Slut

Tid og sted

Søndag  16. november kl. 14 på Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing. Dagen inden vil der være en forsmag på gågaden i Ringkøbing.

 

 

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)