Ny rådgivning og videndeling fra Statens Kunstfond

På Statens Kunstfonds hjemmeside kan man finde online rådgivning om produktion af kunst i det offentlige rum. Det er forhåbningen, at denne videndeling vil give alle parter et godt udgangspunkt for sammen at skabe projekter af høj kunstnerisk kvalitet.

4.5.2015
Elmgreen & Dragsets ’Han’. Foto: Torben Petersen

Statens Kunstfond har lavet nye rådgivningssider. Rådgivningssiderne er baseret på 50 års erfaring med produktion at kunst i det offentlige rum i samarbejde med kunstnere, offentlige myndigheder og institutioner, hvor målet er at sikre lokal forankring af kunstprojekter af høj kunstnerisk kvalitet og at skabe rum for kunstnerisk udvikling.

Siderne har til formål at vise en mulig model for, hvordan man som kunstner, bygherre, projektleder eller byggefaglig kan drive projektet omkring en kunstopgave til det offentlige rum.

Den nye online rådgivning går i dybden med processen omkring kunstprojekterne, organisation og ansvarsfordeling og projektledelse. Der står også beskrevet, hvordan man arbejder stedsspecifikt, om den kunstfaglige vurdering og om juridiske benspænd og økonomi. Når man som kunstner for eksempel skal udarbejde et budget, en tidsplan eller en vedligeholdelsesplan, så kan man på disse sider finde og downloade skabelonerne.

Viden og erfaring er på siderne formidlet, så alle faggrupper kan være med, og man forhåbentlig kan få et fælles udgangspunkt for sammen at skabe spændende kunst til det offentlige rum.

Siden er sidst opdateret: 24.8.2016

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)