Hvordan skaber vi bedst kunst i det offentlige rum?

Inspirationskatalog der samler erfaringer med kunst i det offentlige rum.

4.5.2015
Thilo Franks ’Ekko’. Foto: Thilo Frank Studio

Statens Kunstfond samarbejde med offentlige myndigheder og institutioner om at producere kunst til det offentlige rum, så borgere i hele landet kan møde kunst af allerhøjeste kvalitet, der hvor de bor, arbejder og færdes.

Gennem årene har kunsten i det offentlige rum skabt masser af debat. Det har ikke altid været let, når der bliver skabt et kunstværk til en plads i det offentlige rum, som vi alle anser for vores. Kulturstyrelsen har nu samlet de mange erfaringer, som Statens Kunstfond har gjort sig gennem årene i inspirationskataloget ”Kunsten at skabe forankring”. Kataloget skal give bygherrer, kunstnere  og lokale aktører inspiration til at sikre en fælles forventningsafstemning og planlægge processer for brugerinvolvering og kommunikation, der passer til det specifikke sted, den kunstneriske metode og lokalmiljøet, når der fremover skal skabes kunst i det offentlige rum.

”Kunsten af skabe forankring” er skrevet af kunsthistoriker Ulrikke Neergaard og indeholder 20 store og små kunstprojekter, der giver et bud på, hvordan man kan arbejde med deltagelse og formidling i kunstprojekter, og hvad man kan få ud af det. Til slut har vi skrevet seks gode og konkrete råd til, hvordan man som projektmager kan arbejde med forankring. Kataloget er publiceret i pdf-format til gratis download på temasiden om kataloget på vores.kunst.dk og på Statens Kunstfonds hjemmeside kunst.dk.

Siden er sidst opdateret: 24.8.2016

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)