Danske kuratorer kan nu søge om researchrejser til udlandet

Billedkunsts internationale researchprogram åbnes op for danske ansøgere.

24. august 2016

Danske kuratorer, institutionsledere og kunstformidlere kan nu søge Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst om tilskud til researchrejser i udlandet.

Med denne justering af Det Internationale Researchprogram får danske kuratorer mulighed for at styrke danske kunstnere og kunstinstitutioners netværk ved at researche, etablere og pleje samarbejder i udlandet.

Udenlandske kuratorer har på samme måde siden 2009 haft mulighed for at foretage researchrejser i Danmark via programmer i Statens Kunstråd og Statens Kunstfond, der siden er blevet samlet i Statens Kunstfond

Bag udvalgets beslutning om at åbne det internationale researchprogram op for danske ansøgere ligger et ønske om at støtte de danske kuratorer i deres arbejde og samtidig fremme udlandets kendskab til den danske kunstscene via international dialog, netværk og samarbejde.

Researchprogrammet er rettet mod kuratorer, men også mod institutionsledere, kunstformidlere og øvrige professionelle aktører på den danske kunstscene, som enten allerede har kontakt med det internationale kunstliv eller som ønsker at understøtte et konkret projekt med nye samarbejder.

Interesserede kan finde flere oplysninger om researchprogrammets kriterier for støtte, frister og øvrige ansøgningsprocedurer på kunst.dk eller kontakte Ane Bülow, konsulent i Kulturstyrelsens kontor for Billedkunst på e-mail: anb@remove-this.kulturstyrelsen.dk, telefon 33 74 50 36.

Beslutningen træder i kraft pr. 20. oktober 2014.

 

 

 

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)