Værd at vide - før Projekstøtteudvalget for Billedkunsts næste frist

24.3.2017

Den  25. april er der ansøgningsfrist for fem puljer under Projektstøtteudvalget for Billedkunst. Det er  puljerne Produktion, udstilling og formidling, Residency - Statens Kunstfonds aftaler, Udstillingsprogram, Opstart af nye udstillingsplatforme og Kommunale billedkunstråd, der har ansøgningsfrist.

Det er altid en god idé, at du forbereder sin ansøgning i god tid. Sekretariatet gør her opmærksom på en række forhold, som du med fordel kan orientere dig om, før du går i gang med ansøgningen.

Vær særligt opmærksom på følgende ift. puljen …

Produktion, udstilling og formidling

  • Kunstnere kan blive tildelt ekstra honorarstøtte, hvis de personligt formidler deres egen udstilling til børn og unge.
  • Danske udstillingssteder kan søge om produktionshonorar til udenlandske kunsterne, der skal producere et stedspecifikt værk til og på udstillingsstedet.
  • Man skal udfylde sin projektbeskrivelse og budget i en ny obligatorisk Word-skabelon, der er forskellig fra tidligere fristers. 

 Residency - Statens Kunstfonds aftaler

  • Udover aftalerne i Rio de Janeiro, New York og Paris, netop er indgået aftaler med residencies i Bruxelles, Los Angeles og London, mens residencyophold i Istanbul, Berlin og Beijing nu skal søges via puljen ”Residency - Egne aftaler”, hvor der er løbende frist og kun fem ugers svartid.
  • Ansøgninger til alle residencies i puljen skal skrives på engelsk.

Udstillingsprogram

  • Der er for nylig  indført en ny obligatorisk skabelon for nøgletal, beskrivelse af program, budget, finansieringsplan med videre. Vi anbefaler, at man læser skabelonen grundigt igennem, før man går i gang med ansøgningen.

 Opstart af nye udstillingsplatforme

  • I denne pulje er der  også  for nylig  indført en ny obligatorisk skabelon, som vi  anbefaler, at man læser grundigt igennem, inden man går i gang med ansøgningen.

 Kommunale billedkunstråd

  • Minimum halvdelen af kunstrådets medlemmer skal være professionelle billedkunstnere eller kunstkyndige, der har en relevant billedkunstfaglig baggrund.
  • Det er blevet skrevet ind i puljen, hvem der i denne sammenhæng bliver betragtet som professionelle billedkunstnere og kunstkyndige.

Svartider for de fem puljer

Hvis man søger tilskud til et kommunalt billedkunstråd, får man svar allerede efter fire uger.

For de øvrige fire puljer er svartiden forkortet fra 12 til 8 uger. Otte uger kan stadig  være lang tid at vente, men desværre er det ikke muligt at sende svar ud tidligere.

Forklaringen er, at udvalget typisk modtager 350-650 ansøgninger i forbindelse med hver frist, og udvalget vil gerne være grundige, når de læser hver enkelt ansøgning igennem. Derudover tager det tid for Billedkunstenheden først at samle og udsende ansøgningerne til udvalget, arrangere uddelingsmøder, registrere alle udvalgets beslutninger og til sidst udsende svarbreve.

I forhold til  puljen for residencies gælder desuden det forhold, at udvalget for fire af stederne udvælger kandidater til shortlister, som derefter sendes til residencyværterne, der udvælger de endelige kandidater. Dette tager selvfølgelig også tid.

Man kan se, hvordan en ansøgning bliver behandlet i videoen "Sådan behandles din ansøgning

Spørgsmål?

Rigtig mange ansøgere har glæde af at se videoen ”Sådan udfylder du din ansøgning”, før de går i gang.

Videoen giver svar på langt de fleste typiske spørgsmål, men hvis der er noget man er i tvivl om, er man selvfølgelig altid velkommen til at kontakte til Billedkunstenheden på e-mailadressen: bild@remove-this.slks.dk

Man er også velkommen til at  kontakte de medarbejdere, der står anført på de enkelte puljer direkte.

God fornøjelse med ansøgningsskrivningen!

 

Venlig hilsen

Billedkunstenheden

Sekretariat for Projektstøtteudvalget for Billedkunst

Siden er sidst opdateret: 24.3.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)