Influenza i Venedig

Hvis turen går til Italien, så kan man hele sommeren og efteråret opleve kunst i verdensklasse på den internationale kunstbiennale.

30.6.2017
Billedkunstner Kirstine Roepstorffs udstilling ’influenza. theatre of glowing darkness’ kan netop nu opleves på Venedig Biennalen. Foto: Anders Sune Berg.
Billedkunstner Kirstine Roepstorffs udstilling ’influenza. theatre of glowing darkness’ kan netop nu opleves på Venedig Biennalen. Foto: Anders Sune Berg.

Billedkunstner Kirstine Roepstorff repræsenterer Danmark

Kunstbiennalen i Venedig er den ældste, største og mest prestigefulde begivenhed indenfor billedkunst. Traditionelt er der stor bevågenhed og interesse omkring den danske pavillon - både nationalt og internationalt. Det er der også i år, hvor Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for Billedkunst, har udvalgt billedkunstneren Kirstine Roepstorff (født 1972), til at repræsentere Danmark. Hendes kunstneriske praksis har haft stor betydning for den vej, som dansk kunst har taget i nyere tid og hendes værker har den høje kvalitet og det format, som kræves i Venedig.

Publikum inviteres indenfor i et mystisk mørke

Med udstillingen ”influenza. theatre of glowing darkness”  har Kirstine Roepstorff både skabt en teaterinstallation og et vildtvoksende indgreb i selve pavillonen. Teaterinstallationen ”theatre of glowing darkness” inviterer publikum indenfor i et mystisk mørke. Udstillingen handler om mørkets potentiale og dét øjeblik, hvor vante strukturer må vige for at give plads til forandring. I pavillonens øvrige del har Kirstine Roepstorff skabt et grønt, skulpturelt landskab, der ophæver grænserne mellem det indre og ydre, mellem kultur og natur, kunst og verden. Store betonskulpturer bryder de vante rumforløb. I denne del af udstillingen finder man også det 7,5 meter lange gobelinværk ”Renaissance of the Night”. 

To danske billedkunstnere har værker med på Biennalens hovedudstilling

Statens Kunstfond har også støttet de to danske billedkunstnere Søren Engsted og Olafur Eliasson’s deltagelse på Biennalens hovedudstilling, der i år er kurateret af franske Christine Macel. 

Besøg Den Danske Pavillon i Venedig

Udstillingen vises frem til den 26. november 2017 og Biennalen bliver i løbet af den 7 måneder lange udstillingsperiode besøgt af omkring 500.000 gæster.

Læs mere på Biennalens egen hjemmeside

Læs om Venedig Biennalen 

Siden er sidst opdateret: 30.6.2017

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)