Venedig Biennalen

Fra 1. januar 2014 har Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst ansvaret for at udpege de(n) danske kunstner(e), der skal repræsentere Danmark på Venedig Biennalen, og for at lægge de organisatoriske, økonomiske og kunstpolitiske rammer for begivenheden - en opgave, der hidtil har ligget hos Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg.

Det er op til udvalget selv at definere form og indhold. Udvalget offentliggør i forsommeren 2014 beslutningen om den danske deltagelse på den næste biennale, der åbner dørene i maj 2015.

Padiglione Centrale, La Biennale di Venezia, 2010. Fotograf: Giorgio Zucchiatti
test

Vigtig international begivenhed

Mange års arbejde med kulturudveksling og kultureksport har vist, at man for at skabe opmærksomhed om dansk kunst i udlandet skal få den danske kunst i spil i sammenhænge, hvor det internationale kunstpublikum er til stede. Derfor arbejder Statens Kunstfond målrettet med at skabe opmærksomhed om dansk kunst og danske initiativer i forbindelse med vigtige internationale kunstbegivenheder.

Venedig Biennalen er verdens største og ældste biennale for international samtidskunst, og den afholdes hvert andet år fra maj til november med deltagelse fra en lang række lande.

Venedig Biennalen har gennem årene dannet forbillede for et fortsat voksende antal større og mindre kunstbiennaler verden over, men har trods den øgede konkurrence formået at bevare sin status som en af de allermest betydningsfulde internationale begivenheder inden for samtidskunst.

Venedig Biennalen nyder stor opmærksomhed fra det internationale kunstpublikum og dermed – når deltagelsen håndteres tidssvarende og strategisk velovervejet – er det en fremragende mulighed for at bringe dansk kunst i spil i den globale kunstverden.

Men Venedig Biennalen er samtidig et af de sværeste steder at få opmærksomhed. Danmark er her i konkurrence med over 80 andre nationer, og mange af dem præsenterer store, internationalt anerkendte kunstnere og underbygger præsentationen af disse med meget professionelle presse-, promoverings- og sponsoreringsstrategier. 

Kampen om opmærksomheden er derfor hård, og ofte samler interessen sig om de større landes pavilloner med bl.a. mere kendte kunstnere.

Økonomi, organisering og valg af kunstnere

Udstillingen i den danske pavillon er hidtil blevet finansieret af Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg med en grundbevilling på omkring 3,2 mio. kr. Dertil kom en bevilling fra Statens Kunstråds Billedkunstudvalg til værkproduktion som for den seneste deltagelse i 2013 beløb sig til 1,2 mio. kr. Til udstillingen i 2013 afsatte det Internationale Billedkunstudvalg også en ekstraordinær bevilling til en særlig formidlingsindsats på 0,4 mio. kr. 

Fra 1. januar 2014 finansieres udstillingen af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst.

Foto: Ark. Troels Bruun

Danmark har deltaget på Venedig Biennalen siden 1895. Siden 1932 har Danmark, som også mange andre lande, været fast repræsenteret i kraft af Den Danske Pavillon, der er et lille udstillingshus, hvortil der laves en udstilling med én eller flere kunstnere i forbindelse med hver biennale. Kunstnerne har fortrinsvis været danske, men der har også været eksperimenteret med antallet danske kunstnere i forhold til andelen af kunstnere fra andre steder af verdenen. 

Kurator Katerina Gregos’ udstilling SPEECH MATTERS fra 2011 havde således for øje at udvide de nationale rammer, idet den græske kurator anerkendte alle deltagende kunstnere som internationale billedkunstnere frem for repræsenterende et bestemt land. Udstillingen bestod af værker fra 18 kunstnere, hvor blot to af disse havde et dansk tilhørsforhold. Gregos skabte en udstilling, der gennem temaet ytringsfrihed både var særlig dansk og absolut international.

Biennalen har fra sin begyndelse været centreret om en international udstilling i Pallazzo d’Esposizione i parken Giardini di Castello. Siden er et stort antal nationale udstillingspavilloner blevet bygget til i og uden for Giardini di Castello. I dag er udstillingsaktiviteterne spredt til det gamle militæranlæg Arsenale i nærheden af Giardini samt til adskillige lokaliteter på de omkringliggende øer. 

Udtagelsen af de deltagende kunstnere har siden de første biennaler været nationalt forankret, men i dag suppleres den nationale kuratering af en eller flere internationale hovedkuratorer, udnævnt af biennalens præsident. Det er biennalens hovedkurator som afstikker det overordnede tema for biennalen og varetager kurateringen af den store fællesudstilling, som finder sted i Pallazzo d'Esposizione og i Arsenale. 

I 2013 var det den italienske kurator og kritiker Massimiliano Gioni (født 1973), som var valgt som biennalens hovedkurator. Som den hidtil yngste kurator, kuraterede Gioni Gwanggju Art Biennale i Sydkorea i 2010. Han har desuden co-kurateret Belin Biennalen i 2006 og Manifesta-biennalen i 2004. Han har siden 2006 været en del af det kuratoriske team på New Museum i New York og siden 2003 varetaget den kunstneriske ledelse af Fondazione Nicola Trussardi i Milano. Dertil har Gioni en praksis som redaktør og kritiker og har samarbejdet med toneangivende kunst- og kulturmagasiner som Artforum, Domus, Frieze, Parkett, Rolling Stone og Wired.

Venedig Biennalens historie

Ideen om en kunstbiennale i Venedig blev undfanget i 1890'erne af byens kunstinteresserede borgmester Riccardo Sellvatico. Eftersom Venedig op gennem 1800-tallet mistede mere og mere af sin betydning som handelsby, søgte han andre veje hvorigennem byen kunne fastholde sin stilling som Adriaterhavets dronning.

Bystyret besluttede i 1893 at afholde en international kunstbiennale, og der blev nedsat en komité bestående af nogle af Europas mest betydningsfulde kunstnere, som skulle tegne den kunstneriske profil. Den første biennale blev afholdt i 1895 i Palazzo d' Esposizione, som var blevet opført til formålet. Biennalen var fra starten en succes med høje besøgstal, der voksede på de følgende biennaler. Kun afbrudt af større verdenspolitiske begivenheder har biennalen været afholdt hvert andet år i Venedig siden 1895.

I de første 20 år af biennalens historie afspejlede de udstillede værker næsten udelukkende tidens officielle kunst, såsom salonkunsten og det nationalromantiske maleri, men i løbet af 1920'erne dukkede mere moderne kunsttendenser op på biennalen i form af impressionisme, symbolisme, Die Brücke m.m. På biennalerne op gennem 1950'erne introduceres vigtige kunsthistoriske bevægelser som kubisme, fauvisme, futurisme og surrealisme på biennalen med en række centralt kuraterede separatudstillinger.

Som en af de mest prestigefyldte og etablerede kunstbegivenheder overhovedet stod Venedig Biennalen for skud i mange kunstpolitiske debatter op gennem 1960'erne. På biennalen i 1968 kulminerede denne kritik med at studenter og kunstnere besatte det italienske kunstakademi i protest mod biennalen, som de beskyldte for at være forretning frem for kultur. Samme år trængte den kontroversielle kunstbevægelse Situationistiske Internationale ind på biennaleområdet og lavede "oprørets pavillon".

I løbet af 1970'erne søgte biennalen at reformere sig og imødekomme noget af kritikken. Bl.a. ved at indføre et tema for biennalens fællesudstilling, som samtidig skulle være en ledetråd for pavillonerne, og ved at udnævne en kurator for fællesudstillingen. I 1980 indførte man Aperto-udstillingen, en udstillingsdel for yngre kunstnere, ved hvilken lejlighed man også tog Arsenale-området - som grænser op til Giardini di Castello - i brug.

Den Danske Pavillon

Den Danske Pavillon er beliggende i biennaleområdet, der går under betegnelsen Giardini di Castello. Siden 1932 har pavillonen dannet rammerne for de danske udstillinger under Venedig Biennalen.

Tegning: Ark. Troels Bruun

På de første biennaler husedes hele den internationale udstilling i Pallazzo d’ Esposizione, hvor Danmark også var repræsenteret. I 1907 havde biennalen imidlertid vokset sig større end det oprindelige udstillingssted kunne rumme og i de følgende år påbegyndte en række lande opførelsen af nationale udstillingssteder i parken Giardini di Castello omkring Pallazzo d’ Esposizione. Siden har byggerierne spredt sig, også uden for parken. Blandt de første lande der byggede egne pavilloner var Belgien, Ungarn, Tyskland og Frankrig.

Først i starten af 1930’erne begyndte man, bl.a. i Undervisningsministeriet, at gøre sig overvejelser omkring en dansk udstillingsbygning i Venedig. Arkitekten Carl Brummer blev sat på opgaven og fik på en rejse til Venedig anvist den smukke og fremtrædende plads tæt ved indgangen i Giardini di Castello, hvor Den Danske Pavillon ligger i dag.

Carl Brummers danske pavillon stod færdig i 1931, og indviedes med den 18. biennales åbning i 1932. Bygningen blev opført i mursten og pudset op, og består af et stort rektangulært rum med ovenlys. Udefra domineres udtrykket af den søjlerække i kalksten, som dækker hele den oprindelige facade.

I efterkrigsårene begyndte kravene – bl.a. til størrelsen af Den Danske Pavillon – at ændre sig, og det var nødvendigt med en ny løsning. Man overvejede i en periode at rive den eksisterende bygning ned og i stedet deltage i projektet omkring etableringen af en fælles nordisk pavillon. I stedet besluttede man sig for en tilbygning til den eksisterende bygning. Opgaven blev givet til arkitekten Peter Koch i 1960.

Peter Kochs indgangsvinkel til opgaven var en radikalt anden end Carl Brummers, og hans uprætentiøse og funktionelle tilbygning, opført i gule mursten og med fladt tag, beskyldes ofte for at være i disharmoni med den oprindelige bygning. Især set fra det der nu er pavillonens bagindgang, hvor Brummers imponerende søjlerække dominerer, kan det samlede indtryk virke forvirret. Set indefra er de to bygninger imidlertid ganske harmonisk forenede, og en mangfoldig skare af udstillere har gennem årene forstået at værdsætte - og udfordre - bygningens kvaliteter som udstillingsrum.

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accepter cookies

På kunst.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra kunst.dk.

Læs mere om cookies på kunst.dk
Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)